Insideren

8.-13. april 2024

SPILLEPERIODE
8.-13. april 2024
NB. forestillingerne d. 11. + 13. april fremføres på engelsk.
8. – 10. + 12. april på dansk

Tidspunkt
19.30
Fredag 12. april kl. 16:30
Lørdag 13. april kl. 16:30

Varighed
65 minutter

Spillested
Teater Katapult

Priser inkl. gebyr

Standard 230,-
Gruppe min. 10 175,-
Seniorer (65+) 175,-
Studerende 120,-
Unge u. 25 år 90,-
Unge u. 25 (gruppe min. 10) 75,-

English description

Efter kæmpesucces på verdens største kulturfestival, Edinburgh Fringe, hvor forestillingen vandt den prestigefyldte The Scotsman’s Fringe First Award, vender INSIDEREN nu tilbage til Teater Katapult i Aarhus, inden den skal videre ud i verden.

Lyden af grådighed

Kom helt ind bag frontallapperne på et menneske, som bidrager til en af verdenshistoriens største svindelsager. Oplev den første rus, da millionerne begynder at tikke ind på kontoen, og kniven, der bliver sat for struben, da tæppet bliver revet væk under ham. Hvordan ender man i den forkerte ende af historiebøgerne, og hvordan ser rejsen fra regelrytter til røver ud?

I INSIDEREN møder vi en ambitiøs skatteadvokat og familiefar, som bliver involveret i et kriminelt edderkoppespind i en større bank. På et tidspunkt beslutter han sig for at skifte side og hjælper politiet med at fælde et omfattende netværk af bagmænd. Et netværk af bagmænd, der sugede mindst 410 milliarder ud af de europæiske statskasser og som viste sig at have tilknytning til nogle af verdens største banker.

I nærkontakt med genialitet, grådighed og 3D-lyd.

Publikum er med i insiderens transformation på nærmeste hold via høretelefoner i et 3D-lydlandskab. Hvordan retfærdiggør man at stjæle milliarder fra velfærdssamfundet? Fra skolebørn, kræftsyge, ældre – dig og mig? Teater Katapults egenproduktion INSIDEREN er en forestilling om bedrag, genialitet og grådighed – inspireret af det tyske kronvidne i den stadig aktuelle gigant svindelsag om udbytteskat!

OBS! Stroboskoplys og teaterrøg bliver brugt i INSIDEREN

Read about THE INSIDER in English

⭐⭐⭐⭐ ”Thrilling. Excellent Show. Compelling to watch.” (Financial Times) ⭐⭐⭐⭐ ”It would be a crime to avoid a play that manages to create so specific and unique a vision” (British Theatre Guide) ⭐⭐⭐⭐ ”This is urgent theatre. Vital work about corruption. Exposes both human and systematic wickedness.” (The List) ⭐⭐⭐⭐⭐ (Liam Rudden’s Must See Theatre)  ⭐⭐⭐⭐⭐ “Exceptional” (Mervyn Stutter’s Pick of The Fringe) ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ (Kulturkongen.dk) ⭐⭐⭐⭐⭐ “Mindful and sensual.” (Ungt Teaterblod) ⭐⭐⭐⭐⭐ “Gifted, socially engaged performance.” (Kulturkupeen.dk) ⭐⭐⭐⭐⭐ “Innovative and exciting.” (Scenekanten.com)

Kapitalismens forfald i binauralt soundscape – så hårene rejser sig. I Johan Sarauws instruktion er det en fremragende Christoffer Hvidberg Rønje der er det pressede kronvidne, insideren der bliver ristet af den tyske anklager.

Sceneblog

Insideren' lukker i et vellykket samspil mellem 3D-lyd og live-scenekunst sit publikum ind i bevidstheden hos den unge skatteadvokat, som var med til at iværksætte gigantiske internationale skattebedrag i flere europæiske lande.

Aarhus Stiftstidende

Brugen af hovedtelefoner og 3D-lyd skaber en intim fornemmelse for publikum. Johan Sarauws iscenesættelse er på samme tid enkel og detaljeret. Anna Skov har skåret ind til benet i fortællingen, så kun de mest sigende episoder i kronvidnets liv dramatiseres.

Iscene.dk

Monologerne i Insideren afspejler finansmandens kyniske sjæl, en psykopat-sjæl. Den er absolut blank som en forlygte i regnvejr. Uden følelse, uden indsigt, sjælløs. Alligevel er det unge publikum berørt til refleksion, og jeg tænker om vi kan lære noget af ham banditten på scenen, den skruppelløse finansmand. Det er det fine ved Insideren.

Kulturnyt.net

Det bliver særligt vellykket, fordi fortællingen ikke blot udfolder sig i klassisk “skuespiller står i en kulisse og spiller en tekst”-forstand. Der er skruet godt op for effekterne, og det med succes.

Den 4. Væg

Rejs indad med 3D lyd

Som noget ganske særligt kommer du til at sidde med høretelefoner på under forestillingen og bliver ved hjælp af 3D lyd (binaural lyd) præsenteret for et intenst, musikalsk og drømmende fortælleunivers.

Insideren bliver i forestillingen suppleret af andre stemmer fra den yderst anonyme del af den finansielle verden - et transnationalt aristokrati, der handler med næsten uindskrænket massiv indflydelse og magt.

Publikum smelter sammen med insiderens historie. Bliver lukket ind i hovedet på ham, og han flytter ind i vores hjernevindinger. Lader os tage del i alt det, han tænker under afhøringen, men som han ikke siger højt.

Af og med

Teater Katapults egenproduktion
INSIDEREN

Medvirkende
CHRISTOFFER HVIDBERG RØNJE

Stemmer
MARION REUTER
HANIN GEORGIS
BENJAMIN KITTER
WILLIAM HALKEN
M. FL.

Dramatiker
ANNA SKOV

Instruktør
JOHAN SARAUW

Instruktørassistent
SOFIE KALLAN

Lyddesign
SUN HEE ENGELSTOFT
PETER ALBRECHTSEN

MARCUS AURELIUS HJELMBORG

Scenografi og videodesign
SIGNE KROGH

Lysdesign
JENS HANSEN

Idé
TORBEN DAHL

Tekst-dramaturgi
SUSANNE HJELM PEDERSEN
DANIELLA O. SKOVGAARD

Afvikler af lys, lyd og video
JENS MØNSTED

Assisterede lyddesigner
MIKKEL NIELSEN

Lydpraktikant
NICOLAI PEDERSEN

Støttet af
STATENS KUNSTFOND
AARHUS KOMMUNES KULTURUDVIKLINGSPULJE

WILHELM HANSEN FONDEN
AARHUS STIFTTIDENDES FOND