Noget om antihelte

29.-30. marts

SPILLEPERIODE
29.-30. marts 2023

Tidspunkt
19.30

Varighed
75 minutter

Spillested
Teater Katapult

Priser inkl. gebyr

Standard 190,-
Seniorer (65+) 140,-
Studerende 95,-
Unge u. 25 år 75,-
Årskortholdere 0,-

En forestilling om mænd – for både mænd og kvinder

Hvad er den perfekte mand anno 2020? Hvad er maskulinitet? Og autoritet? Hvordan er man en god, lyttende og sjov kammerat – og samtidig forføreren, erobreren og elskeren? Hvad er en god far – og kan man være både ven, autoritet og supermand?

★★★★★★ “God musik, geniale replikker og skuespil sætter dette teaterstykke i en klasse for sig. Jeg sad med overfladespændte øjne, høj latter og en gennemborende eftertænksomhed undervejs. ‘Noget Om Antihelte’ er et fantastisk værk for både mænd og kvinder.” (Scenekanten)

Tre mænd midt i livet med arbejde, parforhold, børn, skilsmisse, delebørn og dating vil være verdens nye helte. De vil turde gå ad mørke stier og se dæmonerne i øjnene. Vil kunne klare teenagedatteren, ex-konen, den nye kone, den kvindelige chef og fodbolddrengene på samme tid. Være mænd nok til det hele og mere til.

Under huden

Manderollen har gennem et par generationer været gennem en voldsom forandring, og det kan være svært at finde de rigtige forbilleder at spejle sig i. Vi kommer helt ind under huden på tre mænd og oplever deres overvejelser om roller, identitet og forbilleder.

De personlige fortællinger vokser frem af virkelighedens mandeverden anno 2022, og publikum tages med på en både smertelig ærlig, morsom og eftertænksom rejse.

Stærkt hold samlet igen

I 2017 havde Limfjordsteatret urpremiere på ‘morfarMORFARmorfar’ med netop de tre skuespillere Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa. Den forestilling blev så anmelderrost og populær, at den efter tre tætpakkede turnéperioder fortsat er efterspurgt.

Nu er det stærke skuespillerhold samlet igen – og har skabt NOGET OM ANTIHELTE i et tæt samarbejde med instruktør Moqi Simon Trolin og scenografi Kim Fast Jensen.

Livskrisekabaret med noget på hjerte. Fyldt med humor, selvindsigt og musikalsk overskud byder de eksistensen op dans med noget på hjerte til alle køn. De tre herrer spiller røven ud af bukserne og er ikke bange for at løbe linen ud i pinligheder og deciderede ubehageligheder.

Iscene

Dejligt anderledes og kanon velspillet mandeopgør. Hurtigtløbende forestilling, hvor de tre skuespillere supplerer hinanden på bedste vis, og hver især leverer nogle forrygende præstationer.

Kulturkupeen

Der er stof til eftertanke i de toner indenfor kønsrolledebatten som forestillingen spiller på med en varmende og skarpsindig humor.

Ungt Teaterblod

Af og med

Gæstespil af
LIMFJORDSTEATRET

Instruktion
MOQI SIMON TROLIN

Skuespil og musik
JENS ANDERSEN
THOMAS GULDBERG MADSEN
SUNE SKULDBØL VRAA

Scenografi
KIM FAST JENSEN