Human nature

Spilleperioderne på Teater Katapult i Aarhus og Teater GROB i København er per 13.10.2017 overståede. Teater Katapults hidtil største satsning på en egenproduceret teaterforestilling, HUMAN NATURE endte med at slå teatrets hidtidige rekord i antal publikummer i løbet af en enkelt Teater Katapult-egenproduktions spilleperiode! 2221 teatergængere har set forestillingen i Aarhus og København i alt. Læs mere om forestillingen her nedenfor.

Kan vi leve vores moderne liv, med karriere, perfekt familie og alle de statussymboler vi omgiver os med uden at miste jordforbindelsen? Helt konkret. Forbindelsen til den jord, der er fundamentet for alt liv. Vil vi kunne slippe af med en god del af verdens problemer, hvis vi som mennesker er mere bevidste om, at vi rent faktisk selv ér natur? Dét er nogle af de spørgsmål, forestillingen rejser, når den spiller på Teater Katapult i hele september måned. For det er ikke en dystopisk fremtidsvision, om hvor sort fremtiden ser ud, slet ikke. Forestillingen er en undersøgelse af, om vi hver især kan nærme os et liv i balance og med en genoprettet forbindelse til den øvrige natur. Human Nature påstår ikke, at vi skal tilbage til naturen og leve som stenaldermennesker, slet ikke. Men måske skal vi finde en ny og konstruktiv måde at leve med naturen på – forbinde os til den, hvis vi skal overleve som art.

Binaural lyd og omfattende scenografi

Human Nature får en lydkulisse skabt af binaural lyd – populært kaldet 3D-lyd . Publikum har hovedtelefoner på under hele forestillingen og oplever et lydspor, der blander skuespillernes stemmer med præindspillet lyd og den binaurale lyd, der formidles live fra specialmikrofoner på scenen. Det giver en helt speciel 3D-fornemmelse, som trækker publikum ind i hovedet på skuespillerne og naturen helt ind i hovedet på publikum.

Scenografien fylder scenerummet helt ud. En buet trækonstruktion fyldt med 9 ton sand, dominerer salen fra publikums fødder til mørket oppe under loftet bagerst i rummet. Og samtidig bliver scenografien lærred for avancerede projektioner af stemningsskabende visuals.

Mange lag

Forestillingens tre fysiske roller besættes af Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold. På overfladen handler forestillingen om et parforhold, hvor to forskellige forhold til naturen clasher. Det handler om, i en moderne verden, at balancere ansvar, normer, forventninger og forpligtelser samtidig med at forbindelsen til naturen søges genoprettet. Den kvindelige hovedrolle, spillet af Nukâka Coster-Waldau arbejder som kurator på et museum, og hendes mand, spillet af Robert Reinhold, er neurokirurg. De repræsenterer to vidt forskellige men meget genkendelige forhold til natur og biologi. Da kvindens mor dør arver de hendes hus – kvindens barndomshjem – ude i en skov og flytter ud i huset.

Kvinden søger at finde og genetablere et balanceret forhold til naturen, mens hendes mand repræsenterer et mere klassisk moderne syn på naturen som kultur underlagt retningslinjer udstukket af mennesker. Det er tematikken – på overfladen. Men manuskriptet og mødet med den tredje rolle, spillet af Lisbeth Sonne Andersen; en uhåndgribelig størrelse – måske naturen – giver forestillingen en anderledes åndelig vinkel.