Special Operation
20. maj
Tidspunkt
17.00
Varighed
Ca. 45 minutter
Spillested
Teater Katapult
Priser inkl. gebyr
Standard 150,-
Seniorer (65+) 50,-
Ukrainske flygtninge 100,-
Rørende forestilling om russisk invasion i Ukraine
SPECIAL OPERATION handler om to ukrainske kvinder, som overlever et russisk angreb på en landsby. Det er kun de to kvinder, der er tilbage i byen. En såret russisk soldat, som blev forladt af sin deling i landsbyen, møder de to kvinder hvilket får dramatiske følger.
SPECIAL OPERATION viser de store menneskelige, moralske og kulturelle forskelle mellem de to lande og deres folk. Med ukrainsk klassisk musik og ukrainsk poesi vil publikum opleve en rørende forestilling om invasion, overlevelse og kærlighed.
Forestillingen foregår på ukrainsk, men publikum vil før forestillingen få udleveret et handlingsreferat på dansk, så man kan orientere sig i handlingen.
Støtteforestilling til Ukraine
I samarbejde med en ukrainsk teatertrup opfører Bornholms Teater støtteforestillingen ’Special Operation’, som tager afsæt i den russiske invasion i Ukraine.
Forestillingen er skrevet af Anatoli Zinovenko, der er flygtet fra Ukraine sammen med sin kone Tetyana Zinovenko. De er begge velkendte skuespillere hjemme i Ukraine og opfører stykket sammen med en herboende ukrainsk skuespiller og tolk Oksana Achiam.
Skuespillerne siger: ”Vi mener det er vigtigt at bygge den kulturelle bro mellem Ukraine og Danmark, så vi kan bidrage til Ukraine med alt det vi er i stand til. Og vi er af den overbevisning, at kunst og kultur kan hjælpe mennesker at overleve i disse tider, der er så vanskelige for os alle.”
NB: Overskuddet fra forestillingen går via foreningen Bevar Ukraine dels til ukrainere, som må kæmpe med følgerne af invasionen, + her i Aarhus dels til det i Lystrup funderede initiativ Biler til Ukraine, som donerer biler til transport af tropper og forsyninger og til ambulancekørsel af sårede soldater og syge borgere. Bilerne er fyldt op med livreddende udstyr til soldater og frivillige.