SANG FRA KÆLDERDYBET
14.-18. november 2023
Tidspunkt
Hverdage / 19.30
Lørdag / 15.00
Varighed
ca. 70 minutter
Spillested
Kabinettet
Teater Katapult
Priser inkl. gebyr
Standard 140,-
Pensionister 110,-
Studerende 90,-
Grupper min. 10 pers. 90,-
OBS: Denne forestilling er ikke inkl. i årskort
En kærlighedserklæring og svingende lussing til dansk teater
Teatertruppen Stormen er tilbage med en nyskrevet og bidende forestilling om dansk teater.
Skuespillerinden Vera har 40-års jubilæum på scenen. Hun kan få de roller, hun vil have i de opsætninger, hun ønsker på de scener, hun kan drømme om. Men det vil hun ikke. Ikke længere. Heller ikke hovedrollen i mastodont-musicalen SKARPE KUGLER I BRUXELLES. Hun har fortrukket sig til teatrets kælder, hvor hun inviterer publikum til at se hendes egen forestilling – selvom der kun kommer ”fem ludere og en lommetyv. Eller 10 vennebilletter.”
Men Vera er ligeglad. Hun er stædig, hun er sej og hun er vred. På livet, teatret, sig selv, og på Trump, Messerschmidt og Gene Hackmans jakke. For hvad er det, vi vil med hinanden og med kunsten?
SANG FRA KÆLDERDYBET er et eksistentielt drama, der i absurde, komiske og meningsladede replikker beskriver vores angst, vores afmagt og vores håb for kunsten og et bedre liv på jorden.
Hvad skal vi med teater?
Dansk teater og teater som kunstart har udviklet sig meget over de seneste 300 år. Så hvordan står det egentlig til med dansk teater anno 2023? Hvad skal vi med kunstformen i dag? Hvad kan det, som Netflix, HBO og TV2 Play ikke kan? Skal der hundrede forestillinger med kæmpe opsætninger til eller er det vigtigst at have en holdning? En mening? Især i en tid, hvor gale menneskers krig fra den ene dag til den anden udrydder alt – måske også kunsten. Vi skal måske længere ned i kælderdybet for at finde den menneskelig ånd.
Alle disse tanker har den aarhusianske teatertrup Stormen og dramatiker Ove Raskmark tumlet med. Svaret er blevet forestillingen SANG FRA KÆLDERDYBET.