På pletten
16. september
SPILLEPERIODE
16. september 2023
TIDSPUNKT
20.00
Varighed
75 minutter
Spillested
Teater Katapult
Priser inkl. gebyr
Standard 190,-
Seniorer (65+) 140,-
Studerende 95,-
Unge u. 25 år 75,-
Årskortholdere 0,-
Når radioen rykker ud
Vær med PÅ PLETTEN, når radioværterne Torben og Vanja sender formiddagsradio direkte fra det pulserende hverdagsliv i blomsterbutikken Valmuen.
Her møder de et farverigt persongalleri og involveres i forviklinger og familiedrama, som kulminerer ved en dobbelt begravelse på verdens sidste Store Bededag.
De veloplagte sange, som høres i radioen, fremføres live af de to skuespillere.
Podcast bliver til vanvittigt teater
Forestillingen udfoldes af skuespillerne Winnie Kristine og Tobias Trier, der gennem 75 minutter præsenterer publikum for et miljø, som er både genkendeligt, morsomt og vanvittigt.
En undersøgelse i at omsætte en vidtforgrenet, humoristisk podcast, baseret på virkelige hændelser, til teaterscenen!
Tobias Trier (søn af Troels Trier og Dea Trier Mørch fra kollektivet Røde Mor) vil af mange være kendt for sin musikalske karriere, der tog fart ved årtusindeskiftet, hvor nummeret ’Drak af din kop’ (fra den anmelderroste albumdebut ’Bag de blå Persienner’) i en Halfdan E-produktion radiohittede i Danmark.
på plettens sjove sange
Hør og se smugkig fra de veloplagte og humoristiske sange af skuespillerne Winnie Kristine og Tobias Trier.