LILITH
torsdag d. 20 marts 2025
Tidspunkt
19:30
Varighed
60 min
Spillested
Teater Katapult // Blackbox
Priser inkl. gebyr
Standard 210,-
Seniorer (65+) 160,-
Kult Katapult + Studerende 110,-
Unge u. 25 år 75,-
Lilith nægtede at underlægge sig Adam og blev smidt ud af Paradisets Have
“Ørkendyr mødes med hyæner, bukketrolden træffer sine slægtninge; dér slår Lilit sig til ro og finder sig en hvileplads.” Esajas 34, vers 14
Gud skabte Adam og sagde ‘Det er ikke godt for mennesket at være alene’. Derfor skabte han Lilith. Lilith nægtede at underlægge sig Adam og blev smidt ud af Paradisets Have. Hun blev kaldt dæmon og levede udstødt blandt tidsler og nælder i stormændenes kongeriges ruiner sammen med bukketrolde, hyæner og slanger.
DEN ULTIMATIVE SLEMME PIGE
Livingstones Kabinet har med denne forestilling skabt et David Lynch-lignende univers, hvor vi føres ind i myten om dæmonen, hundjævlen – den ultimative slemme pige, som samtidigt er enhver mands drøm og skrækscenarie. Hende, der dukker op i mænds drømme om natten. Hende, der dræber spædbørn, lever et promiskuøst seksuelt liv og nægter at underlægge sig patriarkatet.
I sædvanlig Livingstones Kabinet-stil præsenteres en forestilling med en sanselig, visuel æstetik med smukt lysdesign og skønne kostumer. Og det hele er ledsaget af nykomponeret live-musik. En forestilling, der appellerer til både unge og ældre.
Stykket havde premiere i januar 2023 og spillede for totalt udsolgte huse på Bådteatret i København. Anmeldelserne har bekendt kulør, og Iscene skriver blandt andet “En lille fuldendt diamant af en forestilling… Sært, smukt, stærkt og skrøbeligt”