Det forsømte forår
22. april
SPILLEPERIODE
22. april 2023
Tidspunkt
20.00
Varighed
105 minutter inkl. pause
Spillested
Teater Katapult
Priser inkl. gebyr
Standard 190,-
Seniorer (65+) 140,-
Studerende 95,-
Unge u. 25 år 75,-
Årskortholdere 0,-
Ungdom, galskab, klassisk dannelse… og et forgiftet maltbolsje
Vi har alle haft en lærer, vi ikke så øje til øje med. En lærer, der ikke inspirerede læring, eller som ikke kunne fordrage sine elever. DET FORSØMTE FORÅR tager publikum tilbage til skolebænken i en komisk overdrivelse, hvor lærerne er så forfærdelige, at de bliver latterlige, og hvor publikum påskønner, at deres skoletid er forbi.
Hans Scherfigs roman er dramatiseret af skuespilleren Anders Ahnfelt-Rønne i en humoristisk soloforestilling, hvor rektor og lærere på Metropolitanskolen er i centrum.
Her møder vi den skøre matematiklærer Duemose, som er så rasende, at han flår kontakterne ud af væggen, fransklæreren Oremark, der afhører sine elever på en udspekuleret måde … og lektor Blomme; den stille, underspillede dæmon, der til slut bliver slået ihjel af én af gymnasieeleverne.
Den fordømte skoletid
DET FORSØMTE FORÅR bæres frem af Scherfigs vidunderlige satire og hans skarpe kritik af de voksnes magtmisbrug – den er en hyldest til ungdommen og foråret.
★★★★ “Publikum på skolebænken – tilskuerne sidder allerede pænt på række – det hele er enkelt arrangeret som var det et biologilokale. Lektor Blomme mindes, og der terpes fransk og tysk med munter overhøring af publikum. Anders Ahnfelt-Rønne memorerer overbevisende de udvalgte scener og tilføjer den nødvendige skønne sarkasme, så publikum kan sidde og tænke, at godt den skoletid er overstået og ikke kommer tilbage.” (Frederiksborg Amts Avis)
DET FORSØMTE FORÅR er et af de shows, der hver sæson får Katapults label for det mere morsomme, skæve og skøre. Korny Korner, kalder Katapult den del af repertoiret.