Der findes et før og et efter

30. august - 13. september 2025

SPILLEPERIODE
30. august – 13. september 2025

Tidspunkt
30. august – 8. september kl. 10:00 – 20:00
9. – 13. september kl. 14:00 – 20:00

Varighed
90 minutter
(inkl. samtale)

Spillested
Teater Katapult //  Black Box

PRISER INKL. GEBYR
Standard 210,-
Seniorer (65+) 160,-
Kult Katapult + Studerende 110,-
Unge u. 25 år 75,-
Early Bird (køb inden 16. august) 160,-
Grupper over 10 160,-
Grupper over 10 unge u. 25 70,-

En forelsker sig, en såres af sin bedste veninde og en fryser i frygt. Tre skæbner vil for evigt være flettet sammen efter denne skelsættende sommeraften. 

Marie plejer aldrig at holde fødselsdag, hun er for genert. Men i år har hun besluttet sig for at holde en fest og har inviteret alle sine venner – og især én glæder hun sig til at se: Carl. Men da hun ser ham følge sin barndomsveninde i seng og ikke vende tilbage, vokser klumpen i halsen. Der findes et før og et efter Maries fest.

Teater Katapult har de seneste år skubbet grænserne for, hvordan lyd kan bruges i teatret, og DER FINDES ET FØR OG ET EFTER er ingen undtagelse. Publikum følger hver sin karakter på tætteste hold og bevæger sig rundt på scenen, mens lyd-dramaet udspiller sig i høretelefoner. En fortælling om kærlighed, skam og samtykke svøbt ind i nostalgiske havefester og uforløste forventninger. Som en del af forestillingen vil der være en faciliteret samtale efter lyd-dramaet.

Dette er en anderledes teateroplevelse. Publikum oplever forestillingen i hold af femten, og bevæger sig rundt i scenografien.

OBS: Aldersgrænse 15 år
Forestillingen tager fat i komplekse temaer og gør det med en intensitet, der kræver et modent publikum. Derfor er forestillingen kun for unge og voksne fra 15 år og op.

Indholdsadvarsel:
Forestillingen indeholder eksplicitte scener, der beskriver et seksualiseret overgreb.
Hvis du gerne vil opleve forestillingen, men ønsker at undgå disse scener, er du meget velkommen til at kontakte os på info@katapult.dk eller +45 8620 2699, så finder vi en løsning sammen.

Har du haft oplevelser med seksualiseret vold eller er pårørende til en der har, kan du kontakte Reden Ung enten pr. SMS eller på tlf. 40901111, som er åben hver mandag og tirsdag kl. 13.00-15.00.

Til skoler:
Forestillingen indeholder eksplicitte scener, der beskriver et seksualiseret overgreb.
Vi forventer, at klassen har haft en forudgående samtale om temaet, inden besøget.

Til kørestolsbrugere og gangbesværede:
På grund af forestillingens særlige format har vi desværre kun mulighed for at tage imod én kørestolsbruger pr. forestilling. Kontakt os derfor gerne på info@katapult.dk eller +45 8620 2699, inden du booker billet, så vi kan sikre dig den bedst mulige oplevelse.

Deltag i K7 – WEEK 
Hvis du er mellem 18 og 25 år, kan du i uge 37 (8.-14. september) se DER FINDES ET FØR OG ET EFTER for kun 40 kroner. 
Anvend kampagnekoden K72025, når du køber din billet, og så finder du din K7-pris. Du kan læse mere om K7 her.  

Af og med

IDÉ & MANUSKRIPT
Ingeborg Bjarno Thomsen

STEMMER
Marie Boda
Lærke Erhard Huniche
Christoffer Hartmann

SCENOGRAF
Ellen Ahnfelt-Rønne

KONCEPTUDVIKLER
Jeppe Pachaï

INTERAKTIONSDESIGNER & DELTAGERANSVARLIG
Nathalia Fleron

KOMPONIST & LYDDESIGNER
Mads Koch Kiersgaard

PRODUKTION
Teater Katapult

FOTO
Mikkel Friis Vognæs

SCENOGRAFIASSISTENT
Anika Ulrike Lindström

REKVISITØR
Pernille Lehnert

LYSDESIGN & TEKNISK ANSVARLIG
Daniel Langgaard

TEKSTDRAMATURG
Rikke Frigast Jakobsen

STEMMEINSTRUKTØR
Thomas Bjerregaard Nielsen

SAMARBEJDSPARTNERE
Reden Ung

Folkesundhed Aarhus
Katrine Bindesbøl Holm Johansen (Postdoc, Syddansk Universitet)