Den største gåde

10.-14. oktober

SPILLEPERIODE
10.-14. oktober 2023

Tidspunkt
Hverdage 20.00
Lørdag 16.00

Varighed
30 minutter

Spillested
Teater Katapult

Priser inkl. gebyr

Standard 90,-
Seniorer (65+) 50,-
Studerende 50,-
Unge u. 25 år 50,-
Årskortholdere 0,-

Højteknologi på lille Papirteater-scene 

“Computeren versus mennesket. Hvem er herre over hvad og i hvilken udstrækning? Kan man forestille sig computere som væsner, der intelligensmæssigt står over menneskene? Mennesker som kun eksisterer i »metalteknologiens« tjeneste? Mennesker som har mistet enhver styring over sig selv og det menneskelige liv? Svend Åge Madsen kan. Selvfølgelig. Han viste det da han helt tilbage i 1982 skrev Den Største Gåde.” (Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende)

De seneste års udvikling af Artificial Intelligence gør, at denne genopsætning af DEN STØRSTE GÅDE og historien om Anica og Benjamin og deres kamp mod maskinerne bliver endnu mere aktuel.

Engang var det maskinerne der herskede, men så udbrød en metalpest som satte dem ud af spillet. Men – lige inden udviklede den sidste computer de fire stoffer der udgør menneskets DNA, og som ikke er metal. Det er denne kode som Anica og Benjamin kommer på sporet af, og som de i et kapløb med tiden og computeren INGOL forsøger at løse. Men de har et våben som computeren ikke kender…

DEN STØRSTE GÅDE er baseret på Svend Åge Madsens roman ‘Den Største Gåde’ fra 1982.

Forestillingen er for voksne.

Papirteater på Katapult

Papirteatret Meklenborg – Danmarks eneste professionelle papirteater – har siden 2016 med fast base på Teater Katapult videreudviklet det traditionelle danske modelteater til en moderne kombination af analoge og digitale virkemidler, men hvor figurer og dekorationer stadig er i papir, der på den lille scene kan skabe et surrealistisk univers, med skift af perspektiv og dimension.

Meklenborg er ”teatret i teatret” på Katapult, når den, fine, gamle genre i hver sæson rykker ind på studioscenen Kabinettet og åbner dørene til en teaterform, man ikke har mange chancer for at opleve mere. Hos Meklenborg ofte med de skærpede sanser for nutiden og det eviggyldige som en væsentlig medspiller!

Billeder fra Papirteater Meklenborgs MOTHER TELL ME MORE

Af og med

Gæstespil af
PAPIRTEATRET MEKLENBORG

Af
SVEND ÅGE MADSEN

Dramatisering
SØREN MORTENSEN

Figurer
GITTE BAASTRUP

Dekorationer/foto
PER BRINK ABRAHAMSEN
SØREN MORTENSEN

Stemmer
LEA RØNNE
THYGE HOLTING
HANS RØNNE
ANNE-VIBEKE MOGENSEN