An ode
24. - 26. september
Tidspunkt
19.30
Varighed
60 minutter
Spillested
Teater Katapult // BlackBox
Priser inkl. gebyr
Standard 210,-
Seniorer (65+) 160,-
Kult Katapult + Studerende 110,-
Unge u. 25 år 75,-
Ultraviolet fortælling og chili sin carne
Hun skraber den sidste Chili sin Carne ud af skålen, ser Aftenshowet og har aggressivt middelmådig sex med din kæreste, imens hun drømmer sig væk til scenen på Wembley Stadion, hvor hun sammen med A-liste kendisser underholder et tilbedende hav af mennesker. Så ringer vækkeuret… hun drager igen mod plejehjemmet og den døende, men vise patient nr. 245.
AN ODE er en musikalsk teaterforestilling, hvor vi i det ultraviolette skær følger rejsen fra ungdommens løsslupne frihed mod voksenlivets tristesse. Performer Anna Bjørgulf portrætterer den fastlåste kvinde og åbner sammen med musiker Sebastian Toft en verden af tanker – både de mest forvirrende, frygtelige og smukke et menneske kan gå rundt med. En “tomgangsfortælling”, hvor selvbilleder og traumer vandrer hånd i hånd.
★★★★ “An Ode hyler nok mod månen, men klynker ikke og er en overraskende god debut for et kompagni, der i første hug har fundet sin særlige stemme.” – Iscene.dk
★★★★ “Anna Bjørgulf har styr på sine virkemidler – både i teksten og som performer – og giver sig selv 100% råt og heftigt og aldeles ublufærdigt.” – Morten Buckhøj