Fisk
SPILLEPERIODE
Ur-premiere 22. oktober 2016
Spillested
Teater Katapult
Fortryllende virkelighed – en rejse ind i sindet
‘Mange mænd fisker hele deres liv uden at vide, at det ikke kun er fisk, de er ude efter’ – Henry David Theoreau
Midt på et stort og masende ocean bliver en lille båd, som kun er en lille prik på det turbulente hav, smidt rundt mellem rullende bølger og tordenstorme. På båden er en fisker, som roligt arbejder sig fremad mod intetheden. Sejlende mod det ukendte kigger han ud og forbereder sig på at springe i, mens mørket i sind, himmel og hav ulmer.
Men før han når at hoppe ud, hopper noget andet ind…
FISK er historien om en mand og en fisk og den uventede påvirkning, de får på hinanden.
FISK stiller bl.a. spørgsmålene, om kærligheden nogle gange kuldsejler, fordi vore særkender og vores omverdensforståelse adskiller sig så meget fra hinanden, at vi driver væk i forskellige retninger? Og om vi nogle gange ændrer os så meget, at vi reelt bliver fremmede væsner for hinanden?
I FISK bliver dukkemageri, dramatisk fortælling, bevægelse og delikat design vævet sammen til en magisk og visuel fortælling. Kom og lad dig blive draget ind i en atmosfærisk og fordybende verden.