KOM OG OPLEV VIRKELIGE HISTORIER ISCENESAT - MÅ VI OGSÅ FORTÆLLE DIN?


Kun 50 pladser! Kom med til festen tirsdag. 25. feb., når der næste gang er 'Vi Fortæller' - nu med emnet "Bryllupsnat"! Syv modige mennesker, har sendt os deres virkelige historier om den helt særlige nat - som i en gigantisk dobbeltseng bygget til lejligheden vil blive opført som reading. Kransekage og bobler fuldender sansebombardementet 🥂💓🍾


Mere om 'Vi Fortæller'
Måske er du en af dem, der sjældent eller aldrig stiller dig op foran andre og fortæller dine historier? I så fald er du ikke den eneste. Det er meget forskelligt, om vi har lyst til at være centrum for andres opmærksomhed. Men der er en ting, der er ens for os alle – vi rummer alle spændende og vigtige historier!


”Vi Fortæller” er Teater Katapults nye historiefortællingskoncept. Her skaber vi en række unikke aftener, hvor skuespillere performer de tekster folk har sendt ind; alle ud fra hver deres forudbestemte tema/emne. Vi åbner dørene for op til 50 publikummer, der får mulighed for at komme med indenfor og – gennem historier – at lytte til, og møde deres medmennesker.


Du har mulighed for at sende os din historie om et af temaerne – og så vil vi ved hjælp af instruktion, lys, lyd og skuespillere fortælle din historie for publikum. Måske for første gang ...


Vi laver Vi Fortæller, fordi vi helt grundlæggende mener, at vi som samfund har brug for at komme til at føle os mindre fremmede over for hinanden. Vi vil gerne vise folk, hvor spændende og intenst det kan være at lytte til et andet menneskes historie.

Vi er overbeviste om, at alle mennesker rummer utrolige, vidunderlige, anderledes eller overraskende historier, der aldrig – eller kun alt for sjældent – bliver fortalt. Vi ønsker med Vi Fortæller at mindske afstanden mellem mennesker og at åbne et rum for nysgerrighed, indsigt og forundring.


Vores første to temaer er:

Vi Fortæller

”At være anderledes” (19. november 2019)

og

Vi Fortæller

”Bryllupsnat” (25. februar 2020)


Alle kan sende deres historie ind! Om du er ung, gammel, kantet, rund, fra øst eller vest. Så længe du har en historie fra dit liv, som relaterer til emnet. Om den er kort eller lang. Send den til os på historie@katapult.dk. Gerne som wordfil eller pdf. Er det nemmere for dig at sende en lydfil, hvor du fortæller historien, er det også ok.


Vi vil behandle din historie med den største respekt og helt anonymt. Det er muligt, at vi er nødt til at forkorte nogle af de historier, vi får tilsendt, og måske må vi udvælge nogle til fremførelse, hvis vi modtager mange. Men vi pynter ikke på dem. Det er DIN historie.


Mangler du inspiration til, hvordan du får sat ord på dine oplevelser, kan du kigge længere nede på siden – her finder du nogle tips til at skrive om det, du gerne vil dele.

SPILLEPERIODE

19. nov. 2019 : Vi Fortæller -  'At være anderledes'
25. feb. 2020: Vi Fortæller - 'Bryllupsnat'
TBA


TIDSPUNKT

kl. 19.30


VARIGHED

ca. 90 min.


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Skriveguide

Der er hverken en rigtig eller en forkert måde at skrive om, hvad du har oplevet, men her er lidt inspiration. Måske nogle af punkterne kan hjælpe dig i gang?


Beskriv hvad du oplevede

Prøv at starte fra begyndelsen. Beskriv det første du husker.


Beskriv hvor det foregik

Fortæl os lidt om hvor du var. Beskriv stedet.


Beskriv hvornår det var

Giv os en fornemmelse af tiden. Beskriv hvornår i dit liv du havde oplevelsen.


Beskriv hvordan det føltes

Del hvordan du havde det. Beskriv hvordan føltes det undervejs.


Beskriv hvad det betød

Giv plads til din eftertanke. Beskriv hvad du erfarede og hvad det har betydet.

PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 60-

Aktuelle forestillinger

MONSIEUR IBRAHIM & KORANENS BLOMSTER

AFLYST GRUNDET CORONA-VIRUS // - selvværd på kioskens hylder
24.-26. marts
Vis
MONSIEUR IBRAHIM & KORANENS BLOMSTER på Teater Katapult

MAD OFFICE (NZ)

AFLYST GRUNDET CORONA-VIRUS // - gakket, international kontor-komedie
28. marts
Vis
MAD OFFICE på Teater Katapult

16:29

AFLYST GRUNDET CORONA-VIRUS // - selvmord live på Instagram
31. marts + 1.-2. april
Vis
16:29 på Teater Katapult
Websitet er bygget i Ajour CMS