Jeppe Pascaï

Om Akademiet

Katapult Akademiet er en pulserende platform for udvikling af ny dramatik og dramatiske talenter. Vi tror på, at vi alle bliver formet af de historier, vi fortæller os selv, og netop derfor er det vigtigt at blive ved med at skrive nye, spændende fortællinger, der kan skubbe til de normative rammer.


Ikke mere skuffedramatik

Katapult Akademiet skal mindske hullet imellem den gode idé og en færdig produktion. Det her er stedet, hvor dramatikeren kan udvikle på sin idé, tekst eller koncept uden at have bestemte forventninger, deadlines eller begrænsninger for øje. Akademiet vil tilbyde et åbent space, hvor udvikling er i højsædet, og hvor proces vægter højere end produktion - ikke fordi projekterne ikke skal kunne produceres, men fordi vi vil skabe et rum med højt til loftet, hvor kreativiteten ikke lider under frygten for at fejle.

Det gør vi gennem nye, udfordrende formater og i samarbejde med dramatikeren, sådan at proces og projekt passer sammen. Her på siden vil du opdage, at Akademiet både rummer læringsforløb, kurser og masterclasses - udviklingsforløb og workshops - og skitseproduktioner og dogmatiske testvisninger. Katapult Akademiet vil gerne rumme alle aspekter af dramatisk udvikling; om du er nybegynder eller uddannet dramatiker, professionel eller vækstlag, er der plads til dig i Akademiet. Det vigtigste for os er, at hjælpe den gode historie på rette vej.


Demokratisering gennem udviklingsprocesser

Som en del af udviklingen vil Katapult Akademiet, i samarbejde med Skive kommune, Ry højskole, Testrup højskole og Nordisk teaterlaboratorium v. Odin Teatret, invitere publikum med i skabelsen af dramatik. Som et perfekt loop, får begge parter - dramatiker og publikum - gensidig læring i samarbejdet. Ved at lade publikum få et blik ind i maskinrummet, hvor manuskriptet og konceptet formes, opnår vi ikke blot unik feedback på værket, men også en demokratisering af scenekunsten.

Og det synes vi er fedt!


Billedet viser Katapult Akademiets leder, Jeppe Alsgaard Pachaï.

Foto: Endaze Photography


Websitet er bygget i Ajour CMS