Om STØV

STØV blev nomineret til Årets Særpris ved uddelingen af Årets Reumert i 2016. Og det kunstneriske hold bag forestillingen blev præmieret af Statens Kunstfond for deres ekstrarordinære arbejde med STØV.

Med en nytænkende og ambitiøs scenekunstnerisk insisteren, undersøger forestillingen, gennem fantasi og forførelse, menneskets længsel og skæbne i en postapokalyptisk verden. Dystopien er den fantasi, vi bruger til at tænke over, hvad der sker når vores handlemuligheder og frihedsrum tilsyneladende er ophørt, samtidig med, at mennesket fortsætter med at leve. Den musikdramatiske dukkedystopi indfanger et udtryk, der giver rum for de største og mest fundamentale yderligheder i menneskelivet. Liv og død, sorg og fortrøstning, desperation og forløsning, dom og nåde, fortabelse og sejr. 

Forestillingen er instrueret af Jesper Pedersen og er et originalt, forførende og nyskabende animationsteater. Her er en synergi mellem live sang, musik, poesi og dukkernes særegne, sanselige univers. Disse scenekunstneriske elementer er forenet i et originalt udtryk og placerer det dystopiske tema i et nærværende poetisk rum.

Månen og Skyggen

I STØV møder publikum de paradokse karakterer Månen (Nina Sveistrup) og Skyggen (Svend E. Kristensen). De er vores fortællere og fremkalder, gennem Neill Fuoris poetiske tekstunivers, en verden som ikke længere er. De vækker historier og skæbner til live gennem sang i et dystopisk musiklandskab, skabt af komponist Peter Kohlmetz Møller. Med en forførende inderlighed og sanselighed fremmaner dukkekunstner Svend E. Kristensen fortryllende billeder, når han vækker fascinerende dukker til live i en postapokalyptisk verden.

En dystopisk fantasi

Det er højaktuelt og ambitiøst scenekunst teater, der behandler den virkelighed vi som menneskehed står overfor. Vi kan læse om trusler, beskrevet i føderale rapporter, der vidner om store omvæltninger med massive folkevandringer som følge af en global klimakatastrofe. Vi er i denne tid vidner til flygtningestrømme og således ved vi, at klimakatastrofer og krige tager favntag med hinanden i humanitære katastrofer på jorden. Vi oplever, at tsunamier ryster tekniske vidundere og vi oplever vores verden kastes hid og did som var det gudernes legetøj. Den verden vi kender vil synke i grus og forvandles til støv. Hvilket liv vil rejse sig når støvet fra katastrofen har lagt sig? Og hvordan kan scenekunsten beskrive og undersøge denne dystopiske fantasi?

SPILLEPERIODE

22.-23. november

VARIGHED

90 min.

SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 180,-
Pensionist: 140,-
Grupper på min. 10 personer: 140,- pr. billet
Studerende: 90,-
Unge u. 25 år: 60,-
Årskortholdere: 0,-

Medvirkende

Instruktør Jesper Pedersen. Musikken er komponeret og arrangeret af Peter Kohlmetz Møller. Det poetiske tekstunivers er skrevet af Neill C. Furio. Koncept og animationsdukkerne er udviklet og ført af Svend E. Kristensen. Operasangerinde Nina Sveistrup Clausen. Scenografi Kristian Knudsen. Kostumedesigner Lise Klitten.

Producent Sew Flunk Fury Wit.

STØV
Websitet er bygget i Ajour CMS