FOLKETingsKANdidaten

Hvad vælter regeringen?
Poesi, brandtaler og lydkollager blandes med videoer og musik og bliver til en fabulerende, samfundssatirisk performance om valg, kunst, politik og roller. Skuespilleren og den potentielle politiker Christian Gade Bjerrum iscenesætter sig selv og går planken ud som folketingskandidat, klovn og kunstner, mens han undersøger, hvad der skal til for at påvirke befolkningen og vælte regeringen.

Alle kandidater iscenesætter sig selv
- Forhåbentlig giver det her ærlige portræt af mig stof til refleksion til, at man tænker over sit eget valg og sin egen stemme. Ideen er at give publikum en oplevelse af, at de kommer ind i min hjerne; hvordan griber man det an? Rollen som kandidat, som skue-spiller, som mig selv – hvordan ser nuancerne ud, siger Christian Gade Bjerrum og fortsætter:

- Alle 800 kandidater til folketingsvalget iscenesætter jo sig selv. Jeg er ikke den eneste, der er ude på at få folk til at stemme på mig. Jeg gør det bare på en anden måde, end de fleste. Jeg stiller spørgsmål til mig selv om, hvor langt jeg kan og skal gå fysisk, vi-suelt og retorisk for at få opmærksomhed. Spørgsmål, jeg gerne vil dele med publikum. For mig handler det mindre om at fiske stemmer og mere om at skabe så mange perspektiver på det at stemme, som muligt.


Bliv valgklar!
Forestillingen, der er en co-produktion mellem Wounded Beast og Teater Katapult, egner sig (også) til som ung, myndig at forberedesig til at deltage aktivt i samfundets fælles demokratiske proces: Folketingsvalget 2019.

Ekspedition ind i et grænseland
- Spørgsmålet er jo så også, hvor langt jeg og andre skal gå for at skabe forandring. Jesus ofrede alt. Den unge og nu verdens-kendte, 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg udtrykte på FN’s klimakonference, at det er alt eller intet! Jeg har forberedt den her forestilling i to år, jeg stiller op på scenen, på Facebook og til valget … nu må det briste eller bære, siger folketingskandidaten bag den teaterdokumentariske performance.

På den måde bliver FOLKETingsKANdidaten en historie om, hvad det vil sige at lave en valgkampagne og at repræsentere et parti. Hvad må man, og hvad må man ikke gøre som folketingskandidat? Hvilke spilleregler spiller man efter, når man skal re-præsentere et parti? Grænselandet mellem at repræsentere et parti og sig selv; stemmer de ting overens for Christian Gade Bjerrum … for Klaus Riskær Pedersen, for Lars Løkke, for Mette Fredriksen og alle de andre kandidater, vi kan sætte vores kryds ved?

Q&A M. CHRISTIAN GADE BJERRUM
Til forestillingerne 10.-12. marts, vil der være mulighed for at høre mere om tilblivelsen af FOLKETingsKANdidaten og stille spørgsmål til skuespiller Christian Gade Bjerrum om den kreative process og forestillingens tema.

SPILLEPERIODE

9.-12. marts

TIDSPUNKT

9.-10. marts kl. 17.00
11.-12. marts kl. 19.30 

VARIGHED

60 min.


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Producenter: En GadeProduktion & Wounded Beast i co-produktion med Teater Katapult // Medvirkende Christian Gade Bjerrum // Instruktion Christian Gade Bjerrum // Scenografi Daniel Bevensee // Lyddesign Lasse Munk // Video Morten Schuster Rossel // Foto Erika Svensson


PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 180,-
Pensionist: 140,-
Studerende: 90,-
Unge u. 25 år: 60,-
Årskortholdere: 0,-

Aktuelle forestillinger

RANDOM

- der er orden i kaos
27.-28. marts
VisKøb
RANDOM

THE COCKA HOLA COMPANY

- crazy satire
1.-4. april
VisKøb
THE COCKA HOLA COMPANY

NATTERGALEN

- eventyrligt papirteater
2.-6. april
VisKøb
NATTERGALEN
Websitet er bygget i Ajour CMS