Har vi demokrati i Danmark om 50 år?

Over de sidste par år er de demokratiske rettigheders sejrsgang blevet bremset op rundt om i verden. Også steder, hvor man for et øjeblik siden troede, at diktatur og autokrati var forvist til historiebøgerne. Og i både USA og Europa har nye partier/politikere pludselig rejst sig med en kraft, der vidner om at ’folket’ har meget stærke - og modstridende - holdninger. Det kan se ud, som om vi ofte lever i helt andre verdener end dem, vi er uenige med. Et central spørgsmål der melder sig er; hvordan vil demokratiet møde sine udfordringer og sine udfordrere?

Eller for at blive lidt mere specifik; Hvilke midler tager du i brug når en hadprædikant kommer til din by?

Demos & Kratia
Er en interaktiv provo-forestilling der lægger arm med danskernes forhold til demokrati som selvfølgelighed og serverer en guddommelig kærlighedsfortælling om Folket og Magten – 2500 års demokratihistorie – lagt i syrebad!

I 1. akt: Birthe Blåbjerg Jakobsen fyrer den af som Demos ( Folkets gud) og Kratia (Magtens gud), halvsøster Demokrati i ynkelig udgave og opblæst diva- cabaretstil ... og spiller desuden alter ego figuren Birthe, der så gerne vil, at publikum møder demokratiet i levende live – om hun så skal gribe til våben for at tvinge sin mening igennem.

"Igennem teatrets dramatiserede og personificerede udgave af demokratiets historie får publikum masser af nyttig basisviden til de demokratiske dilemmaer, man efterfølgende selv skal tage stilling til i workshoppen (...) Birthe Blåbjerg Jakobsen er en forrygende debatdynamo, der med energisk komik og køligt overblik sætter gang i lattermuskler og tankeprocesser. Som umådelig kyndig leder af spillet koster hun rundt med publikum, mens hun guider os igennem det ene vanskelige valg efter det andet."
- Anmeldelse på Teateravisen.dk

Den utraditionelle 2. akt tager form som en ny form for politisk samtale: En kort, skræddersyet workshop, hvor publikum selv får mulighed for at tage stilling til spørgsmål om nutidens og fremtidens demokrati.

Via samtalesalon og kreative metoder, faciliteres dialog om hvordan det er muligt at skabe en ny politisk kultur. En bæredygtig forbindelse mellem borgere og politikere, der er præget af gensidig lytning.

Publikum tænker over/bliver inspireret på/ svarer på:
Hvordan vil du gerne høres af dine politikere?
Hvilke platforme passer til dig hvis du vil høres?
Hvad skal der til for at afskaffe politikerlede?
Hvilke idéer har du til at starte en ny politisk kultur - med tillid, dialog og lytning som bærende ingredienser?

Tirsdag 21/5 vil der også være deltagelse af politikere/folketingskandidater for Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Alternativet og evt. flere partier i workshoppen.


Katapuilt-kategorien ”Andet godt” indeholder alt det, der er kommet ind fra sidelinien, har fristet os så meget, at vi impulsivt ikke kunne lade være med at vise det på teatret trods det, at vores repertoire for sæsonen er fastlagt - og alt det som måske ikke nødvendigvis går ind under vores normale profil.


Forestillinger, shows og arrangementer under ”Andet godt” kan derfor desværre ikke bestilles med vores Årskort, men kast dig endelig over dem alligevel!

SPILLEPERIODE

20.-21. maj

TIDSPUNKT

Alle dage kl. 19.30

VARIGHED

90 min. (inkl. workshop)


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Iscenesætter Daniel Norback // Dramatiker Birthe Blåbjerg Jakobsen og Daniel Norback // Skuespiller Birthe Blåbjerg Jakobsen // Komponist Daniel Norback


PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 130,-
Pensionist: 100,-
Studerende: 70,-
Unge u. 25 år: 60,-

Aktuelle forestillinger

THE URBAN HUNT

2.-4. september
VisKøb

KOSMONAUTERNE

- en del af sæsonens Korny Korner
7. september + 26. oktober
VisKøb

StorySlam

8. september + 3. oktober + 5. november
Vis
Websitet er bygget i Ajour CMS