Om Demokrati

Provokerende debatteater forvandler publikum til politikere.
I forestillingen Demokrati lakmustester Teatergrad det danske folkestyre: Kritikere mener i dag, at den aktuelle politikerlede hos folket, den kollektive afmagt, er et udtryk for en reel demokratisk krise. At apokalypsen er nær. Men kanske er demokratiet i virkeligheden slet ikke under afvikling – men under udvikling?

OPLEV KULDEN PÅ TOPPEN
Det er koldt på toppen, må publikum sande, når de bestiger magtens tinder. Tillidskrisen er på dagsordenen i det inddragende debatteater, og forestillingen er flygtig: Alt kan ske, når magten skifter hænder – fra de folkevalgte til folket selv.

KOMMUNALVALG 2017

Instruktør på Demokrati Pelle Nordhøj Kann fortæller om forestillingens tætte forbindelse til det virkelige kommunalvalg i Danmark den 21. november i år:

"Vi har helliget vores nyproduktioner demokratiet i den kommende sæson. Og med den første forestilling, Demokrati, tager vi ud i landet lige op til kommunalvalget 2017. Vi inviterer publikum med ind i en forestilling,
hvor de sammen med fire skuespillere agerer beslutningstagere og kan debattere, hvad de har på hjerte i
forhold til netop deres lokalsamfund."
 

DEMOKRATI I MELLEMRUMMET

Pelle Nordhøj Kann mener, at demokratiet især skal udfordres og aktiveres i tiden mellem de store valgdage, hvor valgflæsk og gamle vaner ofte er styrende for, hvor man sætter sit kryds:

"Vi ønsker virkelig, at publikum vil gå fra forestillingen med en lyst til at engagere sig. Til at tage initiativ. Til 
medborgerskab og ansvar. Vi ønsker, at publikum vil have lyst til at dykke ned i mellemrummene – i perioderne mellem kommunal- og folketingsvalg – og se, hvad der gemmer sig af muligheder." 

Demokrati er en livsform; en måde at være til stede i verden på, der først og fremmest handler om nærdemokratisk udøvelse: Det er de spirende projekter, der dukker frem i hele det stolte foreningsdanmark – Venligboerne, folkekøkkenerne. De projekter kommer til live i mellemrummene.

SPILLEPERIODE

14. november

VARIGHED

75 min.

SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Inkl. gebyr

Standard: 180,-
Pensionist: 140,-
Grupper på min. 10 personer: 140,- pr. billet
Studerende: 90,-
Unge u. 25 år: 60,-
Årskortholdere: 0,-

Medvirkende

Medvirkende Rolf Hansen, Sandra Yi Sencindiver, Jacob Teglgaard m.fl. samt en Zetland-journalist Instruktør Pelle Nordhøj Kann Dramatiker Julie Glargaard Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap.

Producent Teatergrad.

Aktuelle forestillinger

Human Nature

7.-29. september
VisKøb
Robert Reinhold Nukâka Coster-Walday Lisbeth Sonne Andersen

Human Nature Artist Talk:

Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold
21. september
Vis
Artist talk med Nukâka Coster-Waldau, Lisbeth Sonne Andersen og Robert Reinhold

LynKursus

- din egen fortælling
1. okt.+TBA
Vis
Websitet er bygget i Ajour CMS