CALIGULA

Mennesket og magten
Et ungt menneske bliver valgt til Roms tredje kejser. Camus undersøger, hvad magten gør ved et menneske, og hvad et menneske gør ved magten. han får navnet Caligula, og i begyndelsen er han pligtopfyldende, energisk og lytter til de ældre i senatet. men så dør hans elskede søster, og han rakker rundt i tre døgn. Da han kommer tilbage springerder ideer frem fra ham om frihed, sandhed, pengesager, løgn og sandhed. Med andre ord; han vil opnå det umulige. han erkender magtens muligheder og skalter og valter med liv og død.

Frihed, guder og tåbelige mennesker
Caligula er intelligent og begavet og følger sine idealer, og hans kreative, rastløse væsen udfolder sig, så han bliver ustyrlig for de ældre, som han håner og driller med deres falske ærbødighed og angst. Det er kun ganske få, han hører efter - dem som ikke er bnange for at dø. Han får fjender og styrer mod sin egen undergang, og her har Camus boltret sig med ideer om magt, selvmordet, meningsløsheden, friheden, guder og menneskets tåbeligheder.

Nutidig klangbund
Forestillingen har mange ligheder med vores tid. Hsitorisk spænder den fra ca. år 30 a.d., over Camus' stykkefra 1938 og til vores egen tid. Nogle ting i mennesket ændrer sig åbenbart ikke! Rammen for forestillingen er bevidst minimalistisk for at ægge tilskuerens fantasi med hensyn til tid og sted. Camus' ord og hensigt er det vigtigste: Kernen i menneskets ret til selv at bestemme, om man vil leve eller ej (og hvordan) og magtens dilemma og afmagtens vildveje.