Musikalsk opgør med individualismen!

I en tid, hvor mistilliden til politikerne og til de eksisterende systemer er udfordret, er det måske på sin plads med et opgør! På sin plads, at vi ser hinanden i øjnene og prøver at finde fællesskabet frem igen og troen på, at vi kan skabe en bedre fremtid og rive væggene ned!


VI ÅBNER MUNDEN - OG HØRER SAMMEN er en ærlig, autobiografisk performance-koncert, der rykker ved, hvad der skal til for at vække vores sociale kompas og engagement i det samfund, vi er en del af.


Principiel utopi

I et forsøg på at genfinde sin barndoms gejst og ukuelige tro på, at vi sammen kan forandre verden, beslutter Anika Barkan sig for at skrive et utopisk principprogram. Men hun kan ikke gøre det alene …


”Anika Barkan er en af de mest kompromisløse, socialt bevidste performancekunstnere herhjemme. Anika Barkan er en rigtig god fortæller, og når hun beretter om sin baggårdsopvækst, er det både fascinerende og medrivende.” (Sceneblog.dk)


Til toner af Mika Forsling, og kyndige råd og opbakning fra sin far, der i hele sit 80 år lange liv har engageret sig i den sociale kamp, sætter hun dagsordenen for et opgør med vores samtid … men der skal nye melodier til!


Hvad er der at kæmpe for?

VI ÅBNER MUNDEN - OG HØRER SAMMEN er en samfundsaktuel, politisk undersøgelse, der rejser en vedrørende debat omkring handlingslammelse, politikerlede, individualisme og spørgsmålet om, hvorvidt vi har noget at kæmpe for. Der opfordres til en debat hvor vi lytter til hinanden, og hvor vi tillader os at blive berørt.


Se trailervideo:




I denne yderst aktuelle performance, møder vi en borger der ønsker at gøre op med vores individualiserede samfund. Hvor man tidligere kunne samles om store sager, skabe protester og i fællesskab rykke på de samfundsmæssige udfordringer, ser vi i dag i stedet en tendens til at mange af os bare lader stå til.


”Det er både en forestilling såvel som en opsang. Anikas tilstedeværelse på scenen er skøn, og hun formår, uden det helt store følelses-hurlumhej, både at vende hårde tematikker såvel som at bringe latter ud blandt publikum.” (Ungt Teaterblod)


Forestillingen har spillet for et begejstret publikum på GATE Theater i London, Warehouse9 i København, Teater Momentum i Odense, samt i Riga og senest på kunstner-research-slottet Monthelon i Frankrig.


SPILLEPERIODE

21. apr


TIDSPUNKT

Kl. 19.30         

VARIGHED

70 min


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Gæstespil af Anika K Barkan // Ide og performance Anika Kristensen Barkan (DK) // Komponist og live-musik Mika Forsling (SE) // Instruktør og koreograf Cille Lansade (F/DK) // Øvrige medvirkende Karl Kristensen (DK) // Teknik Troels Jensen // Fotos og videotrailer Andreas Bergmann Steen, Søren Andersen





PRISER

Inkl. gebyr


Standard: 190,-

Seniorer (65+): 140,-

Studerende: 95,-

Unge u. 25 år: 75,-

Årskortholdere: 0,-



Websitet er bygget i Ajour CMS