Svidende filterløs kvindelig ungdom

TATOVERING er en forestilling, der er lige så personlig, som den er global, og lige så in-your-face, som den er sårbar. Imens en kvinde i 20’erne forsøger at tage afsked med den far, som hun aldrig har kendt, trevler hun sin rå ungdom op – så man kan lugte kartoffelmosen fra Kentucky Fried Chicken og høre ekkoet af de afdøde amerikanske rappere til morgenfesterne – lige der hvor der tales 20 forskellige sprog i opgangene, men få taler ét flydende.


Se trailervideo:




Rablende rund-down

Det er absurd og morsom feminin selvjustits fra blokken, da hun hævngerrigt ydmyger sin meget ældre butikschef, fordi han lægger an på hende og veninden. Men det er også livsændrende alvor, når en af drengene drager i krig i Afghanistan og kommer tilbage i en kiste.


★★★★★ "TATOVERING gør kvindelig ungdom relevant for alle. Det er en scenekunstnerisk magtdemonstration. Værket er – ikke mindst sprogligt – smukt og billedrigt, og udtrykket er gennemtænkt og stærkt kommunikerende. Med TATOVERING cementerer Anna Malzer sin position som vores nye, spændende dramatiker og instruktør" (Morgenavisen Jyllands-Posten)


TATOVERING er en spontan, øm, rablende run-down af en faderløs ungdom. Fra en datter til sin døende far, der først ringer, da det er for sent. Så frisk og uden filter at forestillingen svider i øjnene.


Dramatiker/instruktør Anna Malzer siger

- Jeg er selv vokset op i et miljø, hvor jeg i min ungdom oplevede en række dødsfald blandt unge mænd omkring mig. TATOVERING er selvfølgelig fiktion, men temaet er både personligt og politisk for mig som dramatiker.

- Jeg skrev teksten lige efter min egen far også døde for tidligt. Den handler ikke om ham specifikt, men historien strømmede ud af mig, og derfor emmer den nok af et slags kontroltab, en rablen der nogle steder er vrøvlende og nogle steder knivskarp – en tone som jeg ikke var kommet til, hvis jeg ikke stod midt i en krise.


★★★★★ "Anna Malzer har endnu engang vist, at hun er dansk scenekunsts power-woman no. 1. Jeg vil anbefale alle at tage ind og opleve denne øjenåbner af en forestilling. Malzer giver stemme til historierne fra de unge, der ikke er vokset op i pæne villakvarterer, men i falmede, grå sociale boligbyggerier. Det er så befriende at træde ind i et teaterrum, hvor der gives plads til netop de historier." (Ungt Teaterblod)


Mungo Parks teaterdirektør Anna Malzer vandt i 2019 en Talentpris til Årets Reumert for sin dramatikerdebut 16:29.


OBS! Der anvendes stroboskoplys og kraftig røg i forestillingen. Røgen er vandbaseret og ufarlig.


❤️❤️❤️❤️ "Råt, ømt og spontant. Det er et stykke, der fascinerer. Følelsesfuldt og verdensvendt teater, det er uironisk og ordrigt, teksterne har litterært shine, og det tager chancer" (Politiken)


★★★★★ "Helt genialt. Energisk, provokerende, opløftende og rørende ungdomsportræt. Pragtfuld tekst." (Sceneblog.dk)


SPILLEPERIODE

5.-7. apr.


TIDSPUNKT

Kl. 19.30           

VARIGHED

90 min


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Gæstespil af Mungo Park // Dramatiker Anna Malzer // Medvirkende Sara Fanta Traore, Nana Morks // Instruktør Anna Malzer // Tekst- og instruktionskonsulent Mikkel Flyvholm // Scenograf Simone Bartholin // Lysdesign Mikkel Givskov // Lyddesign Emil Bøll





PRISER

Inkl. gebyr


Standard: 190,-

Seniorer (65+): 140,-

Studerende: 95,-

Unge u. 25 år: 75,-

Årskortholdere: 0,-



Websitet er bygget i Ajour CMS