En gruppe veteraners kamp for at vende tilbage til livet

Deres liv er forandret. De har PTSD. Alle har de været udsat for oplevelser, der har forandret dem og deres liv for altid.

Fire krigsveteraner fra virkelighedens verden kæmper deres helt egen kamp for at vende tilbage til samfundet igen. En kamp, hvor de udfordrer deres PTSD, deres skam og manglende selvtillid på den mest ultimative og udstillende måde.


❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ “Lige så livsbekræftende det er, at de fire i fællesskab har fundet styrken til at stå frem med deres historier, lige så forløsende er det for os andre at få lov til at blive en del af den.” (Politiken)


Med den filmiske klassiker ’Deer Hunter’ som guide lader teaterkompagniet Fix&Foxy i co-produktion med Betty Nansen Teatret i MY DEER HUNTER de fire krigsveteraner verden møde sig selv og dem, de var engang. Her vender de tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.


Se trailervideo:


My Deer Hunter (trailer) from Fix&Foxy on Vimeo.


Tilbagevenden til livet

MY DEER HUNTER er ikke endnu en krigsfortælling. Det er en grundlæggende fortælling om, hvad der sker med mennesker, der har været udsat for en livsforandrende begivenhed. For ét er at vende hjem efter at have været udsendt soldat. Noget andet er at vende tilbage. Tilbage til følelserne. Tilbage til at turde håbe, drømme og føle igen. Tilbage til livet.


★★★★★ “Tue Bierings My Deer Hunter er sublimt borgerteater.” (Morgenavisen Jyllands-Posten)


Instruktør Tue Biering siger:

- Det er græsk drama; det er store følelser, det her. Det er eksistentielt. En stor del af deres liv har krigsveteranerne måtte lægge deres følelser langt væk, for det er ikke muligt at have følelser med i krig. Efterfølgende er de – ironisk nok – blevet lagt ned af selvsamme følelser.

- På teatret og i samfundet har vi altid været draget af historier om krig, fordi det ligger så langt væk fra vores trivielle dagligdag med madpakker og pensionsrådgivning. Men det, jeg synes er spændende, det er at fokusere på alt det, der er uden om selve krigsfortællingen. Hvad der sker med et menneske, der har været igennem noget livsforandrende – og om det er muligt at vende tilbage til den, man var engang.


Hør scenekunstpodcasten Den 4. vægs interview med en af virkelighedens veteraner Jonas Hjorth om at medvirke i MY DEER HUNTER.


★★★★★ “My Deer Hunter er ikke offergørelse og omklamrende sentimentalitet, men måske det mest uforstilte, værdige og vigtige teater i år.” (Kristeligt Dagblad)


Om Fix&Foxy

Fix&Foxy har i over 15 år lavet udfordrende og underholdende teaterforestillinger, der er karakteriseret ved et stærkt socialt engagement, poesi og legende formater. Der har eksempelvis opført blockbusteren ’Pretty Woman’ med gadeprostituerede i Julia Roberts rolle og ’Det Store Ædegilde’ med kontanthjælpsmodtagere.


I 2020 vandt Fix&Foxy Reumert’en Årets Særpris for ’Dark Noon’ … og til Årets Reumert 2021tog MY DEER HUNTER prisen for Bedste Forestilling, mens instruktør Tue Biering løb med Hædersprisen!

★★★★★★ “Ingen kan forlade teatret uden at være stærkt berørt.” (POV International)


💧💧💧💧💧💧 “My Deer Hunter er et hamrende barsk socialrealistisk doku-drama.” (Ungt Teaterblod)


★★★★★★ “Fix&Foxys socialrealistiske My Deer Hunter er fremragende, fremsynet og bevidst om sit ansvar.” (Sceneblog)

SPILLEPERIODE

12. - 13. oktober

TIDSPUNKT

Kl. 19.30    

VARIGHED

90 min


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Gæstespil af Fix&Foxy i co-produktion med Betty Nansen Teatret // Medvirkende Jonas Hjorth Andersen, Nicolai Stokholm Sondrup-Ottsen, Palle Würtz og Sara la Cour // Instruktør Tue Biering // Scenograf Ida Grarup // Lys- og videodesigner Andreas Buhl // Lyddesigner Daniel Fogh // Musikalsk arrangør Louise Alenius // Dramaturg Tanja Diers // Lydkoncept Asger Kudahl // Forestillingsfotograf og video Søren Meisner // Støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Knud Højgaard Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.




PRISER

Inkl. gebyr


Standard kr. 225,-

Pensionister og grupper på min. 10 personer kr. 170,-

Studerende kr. 115,-

Unge u. 25 år kr. 90,-

Grupper af unge u. 25 år på min. 10 personer kr. 80,-

Årskortholdere kr. 0



Websitet er bygget i Ajour CMS