Årets TalentTeater – baseret på Bjørn Rasmussens roman

”Er vi pynt. Er vi det parfumerede julehjerte, har vi en stemme. Jeg kan ikke holde sammen på det længere, kære. Det forlanges af mig, at jeg skal være et menneske, jeg ved ikke, hvordan man gør.”

Bjørn Rasmussen – ’Pynt’


PYNT er Årets TalentTeater, udvalgt af Teater Katapult. Et portræt af en ung kvinde, der lader sig indlægge på psykiatrisk afdeling på grund af en spiseforstyrrelse. Herfra fortæller hun sin historie, der bl.a. kredser om den elskede bror, deres excentriske værge, forholdet til den mystiske Alfrida og ex-manden Hr. Johansen, samt gedigne problemer med at finde sig til rette i egen krop og identitet. Hendes erindringer blandes sammen med hverdagen på afdelingen, desperation, fantasier, forestillinger, følelser og frygt, skrevet sært stemningsfuldt frem i Bjørn Rasmussens prosa, der er intuitiv, barsk, øm og skånselsløs i behandling af den syges skamfølelse og selvafstraffelse, og det samfund, hun lever i.


BASERET PÅ ROMANEN

Forfatter, lyriker og dramatiker Bjørn Rasmussens har af flere omgange samarbejdet med Teater Katapult gennem årene. Første gang helt tilbage i 2004 som dramatiker på et af de første tre AudioMove-dramaer, ’Myg Marcherer I Sødt Blod’. Siden skrev han i 2016 manuskriptet til Katapults egenproduktion ’Happy Nation’. Sicilia Gadborg Høegh blev nomineret til en Reumert for 'Årets Kvindelige Hovedrolle' for sin rolle i den forestilling.


Med gæstespillet PYNT af Teater Fråds kan man igen opleve en Bjørn Rasmussen-tekst på Katapults scene. PYNT er baseret på hans roman af samme navn.


BEGEJSTREDE BOG-ANMELDERE

Læs her, hvad anmelderne skrev om romanen PYNT:


Det bizarre, det barokke, det pudsige, kunne let have annulleret sorgen, smerten og galskaben; det traumatiske kunne let have gjort fortællingen ufordøjelig og ubærlig. Nu hænger de i stedet pynt på hinanden, de to, sådan at ’Pynt’ bliver andet og langt mere end en spøjs relancering af surrealismen, en plat psykiatrikritik, eller en trist sygdomsberetning.

- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken


En stærk roman om en psykisk uligevægtig ung skuespillerinde med spiseforstyrrelser skrevet i en helt speciel Bjørn Rasmussensk tone, der blander styrke og skrøbelighed i et unikt udtryk.

- Pernille Lisborg, Litteratursiden


Hun kæmper efter eget udsagn mod en ‘sværdhævdende normalitetshungrende optik’, og den kamp er en sindssygt god roman. Det er en vildt heftig bog at læse. Gør det.

- Lean Pejtersen, LitteraturNu

SPILLEPERIODE

6. - 7. oktober 


TIDSPUNKT

Kl. 19.30    

VARIGHED

75 min.


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Gæstespil af Teater Fråds // Dramatiker Bjørn Rasmussen // Instruktør og scenograf Simon Twisttmann // Medvirkende og kunstnerisk leder Josefine Hartvig


PRISER

Inkl. gebyr


Standard: 130,-

Senior (65+): 100,-

Studerende: 65,-

Unge u. 25 år: 60,-

Årskortholdere: 0,-

Årskort ledsager: 65,-


Aktuelle forestillinger

Æ SKAWMAND

- en corona-egnet friluftsoplevelse
Vis

VIVA LA FRIDA

Frida Kahlo set gennem søsterens øjne
21. - 22. oktober
VisKøb
VIVA LA FRIDA på Teater Katapult

JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE

Musikforestilling med KATINKA live på scenen!
27. - 28. oktober
VisKøb
JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE på Teater Katapult
Websitet er bygget i Ajour CMS