AFLYSNING! Vi beklager meget at måtte meddele, at MOOT MOOT (UK) som en konsekvens af den internationale corona-pandemi af logistiske årsager ikke kan komme til Danmark og Katapult som planlagt. Vi forsøger at få den på scenen på et senere tidspunkt. Vi forventer ikke flere aflysninger i sæsonen. Aflysningen af MOOT MOOT skyldes særlige omstændigheder, der gør sig gældende, fordi der er tale om et internationalt hold, der skal krydse grænser for at komme til Katapult.


Har du billet til forestillingen, får du via mail eller sms yderligere info om mulighed for refundering, ombytning eller overførsel til Katapult-gavekort.


Hvordan er det egentlig, vi kommunikerer?

De to dobbeltgænger-DJ’s Barry and Barry søger desperat efter en forbindelse til verden udenfor studiet i den humoristiske og bizarre performance af Rosana Cade og Ivor MacAskill fra Glasgow. Et skarpt koreograferet show som stiller gribende spørgsmål til os om vores måde at kommunikere på i den moderne verden. På én gang en meget lettilgængelig, humoristisk og eksperimenterende forestilling!


★★★★★ "Spooky, sinister, skilful" (VoiceMag.uk)


Skotsk humor og lydlandskab live

Oplev to af Skotlands bedste live-kunstneres sort-humoristiske, oprørsagtige take på moderne kommunikation. Som de identiske værter i et surreelt radio-telefon-talkshow finder de humoren, varmen og fortvivlelsen frem i det absurde. De spinder et tykt net af klicheer og slagord i deres ekko-kammer fra det ydre rum.


Det hele akkompagneres af et forunderligt lydlandskab af Yas Clarke, live off stage, inkl. stemmemanipulation, lydeffekter og jingler.


★★★★ "Sharp, smart and seriously entertaining" (Herald)


Ensomme og forbundne

Ligesom et underholdende radioshow er forestillingen delt ind i forskellige dele. Sektioner, der består af rytmisk strukturerede improvisationer over manuskriptets tekst og en skarptskåret, meget fysisk "underlægnings-musik", der involverer to kontorstole!


MOOT MOOT kigger nuanceret på hvordan ensomhed og forbundethed hænger sammen i vores moderne ekkokammer-kultur.


NB! Engelsksproget crazy-performance


★★★★ “A side-splitting spectacle that highlights our modern era’s destruction of opinion…captivating”(The List)


★★★★ “Whether you find Moot Moot to be a cutting and insightful piece on the need to be heard, the need to listen, the need to reach outside yourself, or just a laugh a minute farce (or both), it’s categorically worth witnessing.” (The Panoptic)


Se videotrailer her: https://vimeo.com/364735721


Workshops for skole og ungdomsuddannelser

I denne sæson kickstarter Teater Katapult et nyt projekt for skoler og ungdomsuddannelser. Der bliver gennem forberedende workshops til udvalgte forestillinger mulighed for at facilitere elevens møde med teaterforestillingen. Gennem praktiske øvelser, der både har en fysisk, debatterende og skriftlig karakter, etableres forskellige indfaldsvinkler til den konkrete forestillings virkemidler, genre og tematik, så eleven opnår en dybere forståelse for teater som spejl for deres egen omverden.


Er du lærer eller underviser? For mere info om workshop-muligheden for jeres skole eller ungdomsuddannelse kan du klikke her.

SPILLEPERIODE

2. - 4. september


TIDSPUNKT

Kl. 19.30    

VARIGHED

60 min.


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Gæstespil af CADE & MACASKILL // Af og med Rosana Cade and Ivor MacAskill // Lyddesign og medskaber Yas Clarke // Lysdesign Azusa Ono // Producer Mhari Robinson // Præsenteres på turne i Danmark i samarbejde med Teater Katapult





PRISER

Inkl. gebyr


Standard: 190,-

Seniorer (65+): 140,-

Studerende: 95,-

Unge u. 25 år: 75,-

Grupper på min. 10 personer: 140,-

Grupper af unge u. 25 år på min. 10 personer: 65,-

Årskortholdere: 0,-

Årskort ledsager: 95,-



Aktuelle forestillinger

NOGET OM ANTIHELTE

AFLYST pga. corona-restriktioner!
2. - 3. marts
Vis
NOGET OM ANTIHELTE på Teater Katapult

SKYGGE BALDUR

- Islandsk drama på liv og død, viden og vanvid
20.-24. april
VisKøb
SKYGGEBALDUR på Teater Katapult

INSIDEREN

- en Teater Katapult egenproduktion!
10.-17. + 23.-30. april
VisKøb
INSIDEREN på Teater Katapult
Websitet er bygget i Ajour CMS