En komedie om at miste livet

Et ensomt menneske i en digitaliseret verden skruer tiden tilbage til 60-erne. Tilbage til en tid med postbude, fastnet-telefoner og tykke bøger i forsøget på at genetablere kontakten til sine sociale evner og sin krops stoflige behov. Men noget er gået tabt. Han kigger ud af brevsprækken i timevis, løfter telefonen og lytter hvert andet øjeblik; kun for at blive mere og mere skuffet. Til sidst giver han op. Kontakten til omverden er afbrudt, og han må erkende, at det eneste forhold, han evner at etablere, er til en robot!


Robotterne overtager

I dag står vi midt i en højteknologisk verden. Frygten for at lege Gud er overvundet, og vi nærmer os en slags ”omvendt Pinocchio”: Det handler ikke mere om, hvad der skal til for at blive menneske, men hvad der skal til for at blive maskine.

"Der er ikke ét kedelige øjeblik i forestillingen. Jeg sidder som på nåle hele vejen igennem. Vi er enige om, at vi har oplevet noget, der har betaget os. Noget, der har flyttet os til en anden virkelighed. Vi har – ligesom resten af publikum – siddet fuldstændig opslugte af underet for vores øjne. Det er imponerende teaterkunst, der får os til at tænke."

- msvennevig.blogspot.com


Robotter er en del af vores virkelighed som hjælpere i og uden for vores krop; de menneskeliggøres og bliver som en slags forbilleder for, hvordan vi bør omgås hinanden. De staver for os, de lærer os håndværk, de overtager vores stedsans, vi indleder seksuelle forhold med dem. Robotten lærer os at være mennesker…

    

Tragikomisk robotkomik

DET FØRERLØSE MENNESKE er en tragikomisk nonverbal slapstick-forestilling med skuespiller og miner Øyvind Kirchhoff i hovedrollen. Den tager sit afsæt fra 6 års grundforskning baseret på Edward Gordon Craigs ideer om ”übermarionetten” ; den ideelle skuespiller blottet for behov og initiativer – udelukkende styret af det, der dikteres udefra.

Pressen om Det Olske Orkester

For tidligere forestillinger har anmelderne blandt andet givet Det Olske Orkester følgende ord med på vejen: 


★★★★★ ”Bringer en international standard ind i det eksperimenterende kropsteater.” (Politiken)

★★★★★ "Intens autenticitet og en fabulerende evne til at nå ud i ekstremerne." (Politiken)
★★★★★★ "Fabelagtigt præcis og smuk" (Teateravisen) 

★★★★★★ ”En formidabel fremførelse" (Kulturkongen)


Workshops for skole og ungdomsuddannelser

I denne sæson kickstarter Teater Katapult et nyt projekt for skoler og ungdomsuddannelser. Der bliver gennem forberedende workshops til udvalgte forestillinger mulighed for at facilitere elevens møde med teaterforestillingen. Gennem praktiske øvelser, der både har en fysisk, debatterende og skriftlig karakter, etableres forskellige indfaldsvinkler til den konkrete forestillings virkemidler, genre og tematik, så eleven opnår en dybere forståelse for teater som spejl for deres egen omverden.


Er du lærer eller underviser? For mere info om workshop-muligheden for jeres skole eller ungdomsuddannelse kan du klikke her.



SPILLEPERIODE

NB! NYE DATOER pga. corona-pandemien

18. - 20. maj

TIDSPUNKT

Kl. 19.30    

VARIGHED

70 min.


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Co-produktion Det Olske Orkester i co-produktion med Teater Katapult // Koncept Det Olske Orkester // Koncept Det Olske Orkester // Medvirkende Øyvind Kirchhoff // Dramatiker og instruktør Lotte Faarup // Scenograf og dukkemager Rolf Søborg Hansen // Lysdesigner og scenograf Jon Gelting // Lyddesign Jonas Jørgensen

PRISER

Inkl. gebyr


Standard: 190,-

Seniorer (65+): 140,-

Studerende: 95,-

Unge u. 25 år: 75,-

Årskortholdere: 0,-

Grupper på min. 10 personer: 140,-

Grupper af unge u. 25 år på min. 10 personer: 65,-


DET FØRERLØSE MENNESKE - trailervideo
DET FØRERLØSE MENNESKE - præsentationsvideo
Websitet er bygget i Ajour CMS