Her udfolder sig en smuk og rørende historie, baseret på Éric-Emmanuel Schmitts bog. Historien om Momo, der som 13-årig bliver forladt af sin far og bliver forældreløs. Han knytter et venskab for livet med den gamle arabiske kioskejer Ibrahim, der hjælper ham med at opbygge sin egen identitet og selvværd.


Momo er en ensom teenager, der bor med sin fraværende og sorgramte far. Momo er ved at opdage sine følelser for det modsatte køn. Han har et godt øje til naboens datter, men hun svigter ham på det groveste.


Livsvisdom på lager i kiosken

Han vender sig i stedet til en af kvarterets prostituerede, som han får råd til ved at stjæle i Ibrahims butik og sælge af farens mange bøger.


★★★★★ "En lille perle af en tekst formidlet fremragende af Troels II Munk"

- kulturkupeen.dk


Da faren en dag vælger at flygte fra det hele, bliver kioskejeren Ibrahim den eneste voksne i Momos liv. Med sin omsorg og livsvisdom formår Ibrahim at gøre livet udholdeligt for Momo. Han hjælper med at lette hadet fra Momos sind, styrke hans selvværd og finde sig selv.

Skuespiller Troels II Munk spiller Momo, der som voksen mindes Ibrahim og deres venskab.


★★★★★ "En kulturel indsigt (…) som vil fryde og favne modne hjerter overalt"

- CPH Culture


Bogen og tankerne bag

Forestillingen er baseret på den franske dramatiker Éric-Emmanuel Schmitts bog af samme navn. Bogen indgår i firebindsværket Det Usynliges Cyklus, hvor Schmitt skildrer filosofien bag de store religioner:

I Milarepa forsøger Éric-Emmanuel Schmitt at beskrive buddhismen. I Oscar og Den Lyserøde Dame er kristendommen i fokus. I Noas Søn handler det om jødedom og kristendom, mens Monsieur Ibrahim & Koranens Blomster sætter fokus på bl.a. sufismen i islam, men med små referencer til jødedom.


"Tanken bag bogserien er, at alle religioner er respektable. Ingen af dem er sande i rationel forstand på samme måde som to og to." fortæller Éric-Emmanuel Schmitt selv.


★★★★ "Charmerende og tankevækkende fortælling (...) hyggeligt og lunt, som hvis man sad omkring lejrbålet"

- Ungt Teaterblod

SPILLEPERIODE

24.-26. marts

TIDSPUNKT

Kl. 19.30

VARIGHED

75 min.


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

AF OG MED

Gæstespil af Holbæk Teater // Skuespiller Troels II Munk // Manuskript Éric-Emmanuel Schmitt* // Instruktion og manuskriptbearbejdelse Pia Rosenbaum // Oversættelse Jesper Kjær // Sufflør Preben Lundgreen // Teknik & Scene Lucas De Azevedo // Afvikling AllanRødgaard // Kostumer og rekvisitter Helle Birkholm// Scenografisk konsulent Nina Schiøtz // Fotos Mie Neel// *Éric-Emmanuel Schmitt er repræsenteret ved Dominique Christophe L’Agence, Paris i samarbejde med Teaterforlaget Nordiska ApS, København // Aldersgruppe Fra 12 år

PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 180,-
Pensionist: 140,-
Studerende: 90,-
Unge u. 25 år: 60,-
Årskortholdere: 0,-

Aktuelle forestillinger

THE URBAN HUNT

2.-4. september
VisKøb
THE URBAN HUNT på Teater Katapult

KOSMONAUTERNE

- en del af sæsonens Korny Korner
7. september + 26. oktober
VisKøb
KOSMONAUTERNE på Teater Katapult

StorySlam

8. september + 3. oktober + 5. november
Vis
StorySlam på Teater Katapult
Websitet er bygget i Ajour CMS