KATINKA live på scenen med ny musik i teater om berømt, glemt forfatter


Karin Michaëlis var en verdensberømt forfatter i sin samtid, men er næsten glemt i sit hjemland, Danmark. Det gør denne musikforestilling med manuskript af den Reumertvindende dramatiker Julie Maj Jakobsen og medvirken og musik af KATINKA nu op med!


Hør en KATINKA-sang fra forestillingen her


KATINKA (Katinka Bjerregaard), en af tidens stærkeste, kvindelige musikere, er med live på scenen med syv helt nye sange skrevet til forestillingen.


★★★★★ "En flimrende og forunderlig skuespiller-præstation af den karismatiske Meike Bahnsen." (Gregers Dirckinck-Holmfeld/gregersdh.dk)


Godhed, ondskab, løgn og sandhed

JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE er et episk drama om det 20. århundrede set gennem en stærk kvindeskæbne. En filosofisk søgen efter det gode – også i en farlig tid. Er det muligt at være god i en ond verden?


Som barn i Randers samler pigen Karin på glasskår. Holder hun det gule op foran øjet, er det som at være inde i solen. Karins liv udfolder sig i lyset af verdensbegivenhederne, og mens hun vokser op som et ungt menneske med stærk skrivetrang, tager en mor i den østrigske by Linz sin søn op i armene. Lille Adolf …


★★★★★ "En glemt forfatter (får) fortjent nyt liv takket være Katinkas poetiske sange og Meike Bahnsens evne til at gøre Karin Michaëlis’ uforsonlige kantethed troværdig og rørende." (Fyns Amts Avis/Fyens Stiftstidende)


Da krigen rykker nærmere, har Karin etableret sig om international forfatter og åbner sit hjem på Thurø for en række politiske flygtninge fra Tyskland. Krigen kræver, at alle tager stilling. Kan man lave om på virkeligheden uden at skære sig på løgnen?


Mere om Karin Michaëlis

I starten af det 20. århundrede var Karin Michaëlis – født Karin Bech Brøndum – en af de danske forfattere, der var mest kendte i udlandet. Særligt i Tyskland og Østrig. Mest husket og læst er Bibi-bøgerne, som nogle mener inspirerede Astrid Lindgren til at skabe sin Pippi-figur.


★★★★ "Katinkas sange er absolut så fantastiske, som de også er, når hun optræder i bandet af samme navn. Hun har komponeret forestillingens klanglige univers med Simon Ask Ladekarl fra bandet og det fungerer helt symbiotisk med scenografien." (ISCENE)


Biografisk huskes Karin Michaëlis også for at have huset en lang række politiske flygtninge fra Tyskland under Hitlerstyret, blandt andet Bertolt Brecht, der i den periode, hvor han søgte skjul i Svendborg – hvor det gæstespillende teater, BaggårdTeatret, har til huse – skrev sine Svendborgdigte.


★★★★ "Et vellignende portræt af glemt forfatter" (Morgenavisen Jyllands-Posten)


Hør mere om forestillingen og forfatteren i 'Skønlitteratur' på DR P1 her.


Læs mere om forestillingen, om Karin Michaëlis og om Katinkas medvirken i DR's artikel her.


★★★★ "Anders Budde Christensen, der det seneste år har imponeret i et væld af småroller på Republique, viser atter sin store spændevide (…) Som forestillingens iscenesætter viser Anders Budde Christensen især sans for personinstruktion." (CPHCULTURE)


Workshops for skole og ungdomsuddannelser

I denne sæson kickstarter Teater Katapult et nyt projekt for skoler og ungdomsuddannelser. Der bliver gennem forberedende workshops til udvalgte forestillinger mulighed for at facilitere elevens møde med teaterforestillingen. Gennem praktiske øvelser, der både har en fysisk, debatterende og skriftlig karakter, etableres forskellige indfaldsvinkler til den konkrete forestillings virkemidler, genre og tematik, så eleven opnår en dybere forståelse for teater som spejl for deres egen omverden.


Er du lærer eller underviser? For mere info om workshop-muligheden for jeres skole eller ungdomsuddannelse kan du klikke her.




SPILLEPERIODE

27.-28. oktober

TIDSPUNKT

Kl. 19.30    

VARIGHED

120 minutter inklusiv pause


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Gæstespil af BaggårdTeatret // Dramatiker Julie Maj Jakobsen // Komponist og tekstforfatter KATINKA (Katinka Bjerregaard) // Komponist og musikproducer Simon Ask Ladekarl // Instruktør Anders Budde Christensen // Koreograf og assisterende instruktør Sofie Christiansen // Skuespillere Meike Bahnsen, Josephine Nørring, Katinka Bjerregaard og Anders Budde Christensen //  Scenograf Rikke Juellund // Scenografassistent Louise Betsholtz // Dramaturg Janek Szatkowski // Skræddere Mona Wickstrøm og Ditte Rasmussen // Lysdesign IMAgolux v. Jens Hansen // Lyddesign Lasse Munk og Kevin Buster Mortensen // Efter udvikling og idé af Leonie Pichler og teaterdirektør Jakob Bjerregaard Engmann




PRISER

Inkl. gebyr


Standard: 240,-

Senior (65+): 180,-

Studerende: 120,-

Unge u. 25 år: 95,-

Årskortholdere: 0,-

Årskort ledsager: 120,-

Grupper på min. 10 personer: 180,-

Grupper af unge u. 25 år på min. 10 personer: 85,-



Aktuelle forestillinger

THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT

- Streaming af anmelderrost forestilling
Vis
Adam Scott-Rowley

COVID-19

- pladser i efteråret
Vis
COVID19 og pladser i efteråret

DEN SOMMER FAR BLEV HOMO

31 august-1. september
VisKøb
DEN SOMMER FAR BLEV HOMO
Websitet er bygget i Ajour CMS