URPREMIERE! Ambitionen om at gennemføre en body modification extreme - eller bare drømmen om at lave en smule om på sin krop for at blive "sig selv" ... eller blive lykkelig?

CORPO SURREAL hylder dels helt almindelige mennesker, der har modet til at at gøre noget ved almenmenneskelige drømme og længsler: "Hvis jeg får store bryster”, ”hvis jeg ligner en kat”, ”hvis jeg taber mig et halvt kilo eller fem”, "når jeg opnår dét mål i mit liv, så bliver alt godt" - dels sår forestillingen kimen til en tragedie, når lysten til kunstigt at forandre kroppen kammer over og lykken ikke altid venter for enden af forandringen ... 


Det danske performancekompagni Sew Flunk Fury Wit præsenterer med et internationalt hold en musikdramatisk, ekspressiv færd ind i en overrumplende verden ledsaget af en sangcyklus med elementer af opera. Produktionen er blevet til i samarbejde med Det Kongelige Teater, Teater Katapult, Antibodies Collective (JP), producent Junko Hanamitsu & NPO KAIBUNSHA (JP), Alþýðuóperan (IS) og producent Signý Leifsdóttir (IS).

Med hyper-surrealisme som et tematisk og filosofisk startpunkt inviteres vi på det moderne menneskes rejse fra kultursnærende bånd og biologi mod total frihed. Ind i et poetisk musik- og drømmeunivers med ekstravagante og hyper-surrealistiske dukker, der afspejler tidens glamourøse og trendy kropsmodifikation-tendenser og muligheder gennem grænseoverskridende kirurgiske indgreb ...

I CORPO SURREAL flyder poesi og virkeligheden sammen i en surrealistisk drømmeverden befolket af unikke menneskelignende dukker , ekspressiv dans og dragende operavokal. En gådefuld, nyskabende og tryllebindende musikdramatisk oplevelse, der frisætter øjnene og fantasien hos både skaber og publikum.


Fuld frihed i en flydende verden
Forestillingen CORPO SURREAL er en hyldest til den ekstatiske, frihedssøgende menneskedrøm om at blive fri for køns-, kultur- og biologiske bånd. Forestillingen væver forskellige karakterers rejse ind i en poetisk drømmetransformation, hvor surrealistiske dukker afspejler moderne kropsmodifikationer og driften mod transformation i menneskets indre verden.


Idealet er personlig frihed, hvor mennesket gennem knopskydning frit ombryder og bestemmer over kroppen for at opnå en evigt foranderlig individualitet. Men hvordan indvirker vores tilstedeværelse i den frit flydende og friktionsløse virkelighed på vores opfattelse af vores egen identitet?

De groteske dukkekroppe fejrer mennesket, der søger sin frigørelse gennem forfald, fragmentering og ekstravagant fornyelse. Og i denne patosstræben efter et kropsligt utopia ligger også kimen til tragedie, iscenesat med Sew Flunk Fury Wits unikke signatur.

Mexi-electronica, japansk dans og islandsk sang

CORPO SURREAL er en genre-hybrid og skabt som international co-produktion, iværksat af Sew Flunk Fury Wit (DK), sammen med den kendte mexicanske electronica-komponist Murcof, det japanske kompagni Antibodies Collective og islandske sopran Ísabella Leifsdóttir (Alþýðuóperan). Sangteksterne leveres af Neill Cardinal Furio, der også stod bag tekst til Sew Flunk Fury Wits prisvindende, anmelderoste og internationalt turnerende musikdramatiske værker STØV og CRASH. Med CORPO SURREAL træder det danske performancekompagni for alvor ind på den internationale scene for nyskabende musikdramatik.


Sangteksterne leveres af Neill Cardinal Furio, der også stod bag libretto-teksten i Sew Flunk Fury Wits anmelderroste og internationalt turnerende forestilling ’Støv’ og senest den spektakulære ’Crash’ fra 2018.

NB:
Sangteksterne er skrevet på og
 opføres på engelsk! 


CORPO SURREAL har urpremiere på Teater Katapult, spiller videre på Takkelloftet i Det Kongelige Teaters Operaen i København ... og på CPH STAGE i forbindelse med en større international turné i bl.a. Japan, Island, Danmark og Egypten.


SPILLEPERIODE

4.-7. februar


TIDSPUNKT

Kl. 19.30

VARIGHED

Ca. 90 minutter uden pause


SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Af og med

Produktion af SEW FLUNK FURY WIT i samarbejde med Antibodies Collective (JP), producent Junko Hanamitsu & NPO KAIBUNSHA (JP), Alþýðuóperan (IS),producent Signý Leifsdóttir (IS), Det Kongelige Teater (DK) og Teater Katapult (DK) // Kunstnerisk leder, performer & puppeteer Svend E. Kristensen (DK) // Instruktør og iscenesætter Jesper Pedersen (DK) // Koreograf, danser & dukkekostumer Yoko Higashino (JP) // Sopran Ísabella Leifsdóttir (IS) // Komponist Fernando Murcof (MX) // Libretto Neill Cardinal Furio (US/DK) // Sounddesigner Toshino Kajiwara (JP) // Scenograf Johan Kølkjær (DK) // Scenografisk assistent Ane Katrine Kjær (DK) // Kostumedesigner Anna Gammelgaard (DK) // Lys-designer Arnar Ingvarsson (IS) // Fotografi og video Søren Meisner (DK) // Teknik & sounddesign Andreas Hald Oxenvad (DK) // Producent Kristine Kohlmetz (DK) 

 


Støttet af Statens Kunstfond (DK) // Nordisk kulturfond (DK) // Augustinus Fonden (DK) // Dansk Skuespillerforbund (DK) // Dansk Komponistforening - KODA (DK) // A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond (DK) // William Demant Fonden (DK) // Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden (DK) // Wilhelm Hansen Fonden (DK) // The State Music Fund (IS) // Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune (DK) // Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation (IS) // The Embassy of Denmark in Egypt (DK) // Kyoto Arts Center (JP) // The Agency for Cultural Affairs. Government of Japan (JP) // Japan Foundation (JP)

PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 180,-
Pensionist: 140,-
Studerende: 90,-
Unge u. 25 år: 60,-
Årskortholdere: 0,-

Video - CORPO SURREAL

Aktuelle forestillinger

THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT

- Streaming af anmelderrost forestilling
Vis
Adam Scott-Rowley

COVID-19

- pladser i efteråret
Vis
COVID19 og pladser i efteråret

DEN SOMMER FAR BLEV HOMO

31 august-1. september
VisKøb
DEN SOMMER FAR BLEV HOMO
Websitet er bygget i Ajour CMS