OM THE FLOOD


Papirteatret Meklenborg præsenterer sange fra Peter Gabriel.

The Flood er en musikteater-forestilling i papir med udgangspunkt i udvalgte sange fra den engelske musiker Peter Gabriels repertoire - præget af et inspirerende billedsprog sat i ord af hans tekster, og til musik med en betydelig genremæssig vidde. Peter Gabriel forholder sig til sin omverden – til politik, miljø, globalisering, fremmedgørelse og kærlighed – alt hvad der rører sig i et reflekterende menneskeligt omverdensforhold – formidlet i et poetisk billedsprog. Et sprog der inspirer os til iscenesættelse i en kombination af musik og billeder.

Papirteatret vil i dialog om sin plads og væren i teaterverdenen
Ved at udforske spændingsfeltet mellem en fortidig, analog teaterform og en nutidig teaterform – som i denne forestilling er musikteater-genren vil Papirteatret gå i diaolog.
Musikteaterforestillingen The Flood vil i dialog om menneskets plads og væren i verden – godt hjulpet på vej af musikeren og lyrikeren Peter Gabriels billedskabende tekster.

Meklenborg producerer forestillingens scenografi og musik ud fra temaet i en af sangene - The Flood; Gennemstrømning, overstrømning, undergang, genfødelse - indenfor temaerne mellemmenneskelighed, globalisering og kærlighed.
 

SPILLEPERIODE

17.-21. april

SPILLETIDER

Tirsdag - Fredag: Kl. 19:30
Lørdag: Kl. 15:30

SPILLESTED

Teater Katapult
Studioscenen Kabinettet
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Pris
Inkl. gebyr
Standard: 90,-
Pensionist: 50,-
Studerende: 50,-
Ung under 25: 50,-
Årskortholdere: 0,-

Medvirkende

Billeder og scenografi Claus Bregengaard og designer Karen Strandgaard. Musik Undertow. Iscenesættelse Søren Mortensen, Per Brink Abrahamsen og Marie Thodberg - Meklenborgs faste stab.
Websitet er bygget i Ajour CMS