Om ROBOT DREAMS
- internationalt hightech-teater

NB: KUN én spilledag!

I ROBOT DREAMS står tre dansere over for robotter og animatroniske kropsdele! De støder på den kunstige intelligens ToMoMi. "Jeg lever i din bevidsthed, således er jeg", siger ToMoMi som svar på spørgsmålet om, hvorvidt hun er ægte ...

Hvad drømmer robotterne?

Elektrisk strøm og programmeringskode lader kunstige væsner komme til live; de er ikke er mennesker eller dyr, men heller ikke længere blot objekter. De har en særlig tilstedeværelse; deres egen magi. De er skabninger, vi skaber – de spejler os og udstiller vores sårbarhed og dødelighed.

I løbet af ROBOT DREAMS bliver performerne i stigende grad til cyborgs og objekter, og støttet af sensorer og teknologi begynder maskinerne at udvikle menneskelige kvaliteter og følelser! Hvad drømmer robotter om? Hvad drømmer vi om, når vi drømmer om robotter?

Højteknologisk poesi

ROBOT DREAMS kombinerer visuelt teater, dans, film, nye medier og nutidig musik. Hightech og poesi, virtualitet og menneskelige legemer blandes i et nyt, unikt scenekunstnerisk sprog, der lokker publikum til at udforske grænserne for det virkelige og det surrealistiske.

MEINHARDT KRAUSS FEIGL er et nyt, tysk teaterensemble, der arbejder med cinematografisk teater – teater inspireret af og blandet med filmiske udtryksformer.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med MatchPoints Seminar 2018 (se også #matchpoints18 og på Facebook) - Aarhus Universitet og Aarhus Kommunes internationale konference om velfærdens fremtid. Netop 26. maj er konferencens tema sociale robotter.

Forestillingens få replikker er på tysk, men det er ikke afgørende for at følge, hvad der sker på scenen.

SPILLEPERIODE

26. maj

VARIGHED

ca. 60 min.

SPILLESTED

Teater Katapult
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
PRISER
Inkl. gebyr

Standard: 195,-
Pensionist: 150,-
Studerende: 105,-
Unge u. 25 år: 85,-
Årskortholdere: 0,-
Producent MEINHARDT KRAUSS FEIGL // Dukkefører og danser Iris Meinhardt // Instruktør og videokunstner Michael Krauss // Videokunstner Oliver Feigl // Komponist Thorsten Meinhardt // Præsenteres i samarbejde med MatchPoints Seminar 2018 arrangeret af Aarhus Universitet og Aarhus Kommune // Mere info www.matchpoints.au.dk 

Aktuelle forestillinger

The Flood

– en miniature-teaterkoncert i papir
17. - 21. april
Vis
Indtryk fra The Flood

This is not culturally significant

★★★★★ i The Independent, maj 2017
24.-25. april
VisKøb
Adam Scott-Rowley

Tændt

1.-5. maj
VisKøb
tændt på Teater Katapult
Websitet er bygget i Ajour CMS