En vikingekrimi

Hikuins blodhævn er en AudioMove-vikingekrimi, der foregår i Århus midtby. Det er et nyt kulturformidlende tilbud til turister og borgere i Århus, som kan opleves fra sommeren 2009 af alle med egen mobiltelefon. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Visit Århus og Teater Katapult.

Bliv “beamet” 1000 år tilbage til vikingebyen Aros. Byen er truet udefra, og inden for voldene er der sket et brutalt mord. Hvis du har mod på det, er din opgave nu, at løse denne mordgåde. Men pas på; løgn, bedrag og had lurer overalt! Smedens datter vil tage vel imod dig, og guide dig gennem gader og stræder når du starter din færd som vikingen Hikuin i år 1049. Du forvandles til Hikuin og går rundt i byens gader, mens krimien udfolder sig i dine ører. Gå i Hikuin’s fodspor, opklar mordet og find sandheden om din fars mystiske forsvinden.


Gæsten som en del af objektet

I Hikuins blodhævn bliver byrummet scenografien og hermed omgivelserne, hvori kulturhistorien formidles, hvilket adskiller projekterne fra den gængse formidling inde på museerne. Et særegent kendetegn ved museet er, at de originale genstande ofte er objekter, som den besøgende som subjekt ser på. Det vil sige en formidling, hvor man traditionelt er defineret som beskuer, og hvor man ikke er en del af det særegne ved oplevelsen.

Det er ikke den samme præmis, der gælder ved den stedspecifikke formidling. Her er det stedet, der er det særegne, og et sted er noget, man befinder sig i, snarere end noget man ser på. Man er på den måde en del af objektet, mere end at man er det beskuende subjekt. Dette meddeltagende element gør den stedspecifikke formidling velegnet til at kunne skabe identifikation hos brugeren, og dette element har det været målet at bruge optimalt i Hikuins blodhævn.


Moesgård Museums viden om vikingetiden serveres på en ny facon via Teater Katapults koncept, AudioMove. Oplevelsen er blevet til i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Moesgård Museum, Teater Katapult, Visit Århus og Midtjysk Turisme.


Tilbage til 'Produktioner' her


Interactive Spaces har været med til at skabe HIKUINs blodhævn, et såkaldt AudioMove drama, der fortæller en drabelig historie om vikingetidens Aarhus. HIKUINs blodhævn lanceredes i forbindelse med Aarhus Festuge den 31. august 2009.


Af og med

Dramatiker Svend Åge Madsen & Maria S. Madsen // Instruktør Thomas Bjerregaard Nielsen // Producent Torben Dahl // Projektleder Eva Mikkelsen // Tonemester Brian Dyrby // Studie Airplay // Musik Mogens Friis og Morten Musicus.dk // Oversætter Christian Knudsen // Projektledelse ved Visit Århus, Daglig leder Sonja Madsen // Research og fakta ved Moesgård Formidlingschef Martin Brandt Djupdræt // Arkæolog Hans Skov // Produktion Teater Katapult


Stemmer Intro/outro: Lone Dam Hikuin: Holger Ø. Kristensen If: Stefania Omarsdóttir Ølwir: Martin Greis Flen: Espen Smed Slaver (dk): Kim Veisgaard Slaver (eng): Hans Dueholm Smeden: Lars Lohmann Kirkens mand: Ove Pedersen Toke: Lennart Hansen Garveren: Jens Pedersen Sydekonerne (dk): Birthe Niilonen Sydekonerne (eng): Merete Overgaard, Dorthe Hansen Carlsen Heimdal: Hother Bøndorf Aasa: Kaja Kamuk Thyre: Trine Sørensen Sigbrit: Claudia Hoyda Tossefegge: Niels Ellegaard Stor-Biarke: Ejnar Hans Jensen

Websitet er bygget i Ajour CMS