Året er 2022 og naturen i Danmark er ramt af et farligt virus. Endnu er Hasle Bakker ikke smittet, og derfor skal eleverne nu undersøge, hvordan forskellige biotoper ser ud, når de er sunde.


Til at hjælpe sig har de den fiktive naturvidenskabelige forsker Max og naturvejlederen/ mytologen Søren. Via kort på mobilen skal eleverne finde rundt i området, samtidig er de i telefonisk kontakt med Max, som hjælper dem med de forskellige undersøgelser. Men pga. en teknisk fejl i kommunikationsudstyret, forsvinder signalet periodisk. De er derfor afhængige af at finde og tage billeder af nogle synkroniseringspunkter, som er opsat i området.


Når de tager billedet, afkoder mobiltelefonen den skjulte information og signalet genoprettes – Max er igen med på linjen. Endnu før eleverne har lavet deres første biotopundersøgelse sker noget mærkeligt. Søren vil pludselig have dem ud af skoven hurtigst muligt, men Max insisterer på at skoven ikke er smittet – At eleverne er i sikkerhed. Hvem skal de tro på?


Tilbage til 'Produktioner' her


De udvalgte er en miljøgyser, der er udviklet til undervisning i biologi fra 7. – 9. klassetrin. Undervisningsforløbet kan opleves af skoleklasser på 7.-9. klassetrin. Forløbet er specialudviklet til at foregå i Hasle Bakker i Århus, dvs. oplevelsen er stedspecifik. Stykket er lavet i samarbejde med Den Selvejende Institution Hasle Bakker.


Af og med

Manuskriptforfatter Mia Brandstrup Andersen // 
Instruktør: Jesper Troelstrup
 // Lydstudie Soundmill 
// Lyddesigner Jonas Breum // Stemmer 
Max: Ejnar Hans Jensen
 Søren: Peter Flyvholm
 Dreng: Oliver Brejnholt
 Pige: Ditte Brokjær Rasmussen // Katapult
 Projektleder Eva Mikkelsen 
// Producent Teater Katapult ved Torben Dahl
 // Dramaturg Solrun Toft Iversen
 // Produktionsassistent Winnie Skjærbæk



Websitet er bygget i Ajour CMS