Teater Katapult og Corona-virus/COVID-19


Teater Katapult tager både ansattes og publikums sikkerhed og helbred meget alvorligt. Vi følger derfor situationen omkring corona-virus og de officielle påbud, restriktioner og anbefalinger.

Find og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: WWW.SST.DK/CORONA


Find myndighedernes samlede vejledning her: WWW.CORONASMITTE.DK


Læs om vore beklagelige aflysninger og dine muligheder i den sammenhæng her:

Teater Katapult aflyser foreløbig forestillinger og shows til og med udgangen af maj

NB! Nogle aflyste forestillinger og shows er flyttet til kommende sæson - se mere om mulighed for ombooking her nedenfor  


Corona-virus/COVID-19's hastige smittespredning har ført til, at regeringen af flere omgange har forlænget nedlukningen af store dele af samfundet. Således også alle indendørs kulturinstitutioner, der bedes lukke ned - foreløbig til og med som minimum til 10. maj. Herefter vil der fra regeringen angiveligt komme nye retningslinjer for størrelsen af tilladte forsamlinger af mennesker.


Af forsigtighedshensyn og logstiske årsager vælger Teater Katapult foreløbig at aflyse alle live-forestillinger og -shows til udgangen af maj.

Ombytning til gavekort eller refundering
Alle kunder med billetter til arrangementer på Teater Katapult, der berøres af lukke-perioden, vil blive direkte kontaktet af teatret. 

Der vil blive mulighed for at få billetprisen refunderet, men ... vi står som teater i en presset situation i denne tid. Corona-nedlukningen kan få store konsekvenser for både os og det samlede kulturliv. 

Derfor en håbefuld opfordring:

Har du billetter til en forestilling i nedlukningstiden, kan du overveje at bytte dem til et gavekort til Teater Katapult frem for at få billetprisen refunderet. Det ville gøre en stor forskel for teatret og for vores fremtidige virke.

Udmeldingen fra teamet på Teater Katapult i denne samfunds-krisetid står stadig uændret:

- Husk midt i alt det her at bevare glæden og være hensynsfuld. Lad os passe godt på hinanden! Vi glæder os til at se jer igen på Teater Katapult. Tusind tak og på gensyn.


Aflyste shows/forestillinger

De forestillinger, arrangementer og shows på Teater Katapult, der aflyses eller flyttes i perioden fredag 13. marts t.o.m. torsdag 30. april 2020, er:


ANNA, WALK WITH ME

SLUK LIGE LYSET

StorySlam (23/3 + 23/4 + 19/5 2020) (Nye datoer: 

30. aug. 2020 - StorySlam på Salling ROOFTOP! / 29. sep. 2020 - StorySlam: 'Jeg tilstår..' / 2. nov. 2020 - StorySlam: 'Jeg fejler..' / 15. dec. 2020 - StorySlam GRAND SLAM

MONSIEUR IBRAHIM & KORANENS BLOMSTER

KOSMoNAUTERNE (27/3 + 2/5 2020) (Nye datoer: 5. sep. + 7. nov. 2020 + 13. marts + 29. maj 2021)

MAD OFFICE

16:29
KUN ET MENNESKE (Ny dato: 3. oktober 2020)
PYNT
KROKETSPILLEREN (Nye datoer: 29/9-3/10 2020)


Teater Katapult beklager de ulemper og besvær, det måtte medføre for alle kunder – og maner samtidig til forståelse for, at teatret kan være sværere at træffe i kontortiden end normalt, da færre medarbejdere vil være fysisk til stede i lukke-perioden.

Kontakt os meget gerne på info@katapult.dk, hvis du har spørgsmål.


Websitet er bygget i Ajour CMS