TILMELDING

Tilmeld dig ved enten at sende os en e-mail til storyslam@katapult.dk eller ved at benytte formularen her på siden.

Oplys navn, email, telefonnummer og en kort beskrivelse af din motivation for at prøve kræfter med Story Slam.

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Du må meget gerne medsende en kort storyline eller en video med din historie som en del af tilmeldingen.

Ring på 8620 2699, hvis du har spørgsmål.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefonnummer (skal udfyldes)

Stillingsbetegnelse (skal udfyldes)

Motivation

 StorySlam Lytteriet

Evt. storyline eller video

REGLER

Som historiefortæller er der visse regler du skal overholde. Disser er listet herunder.

1. Du fremfører to historier af 5 minutters varighed. Efter 5 minutter, ringer vi med klokken, og du har nu et minut til at afslutte din historie.
2. Dine historier skal fortælles i jeg-person og tage udgangspunkt i din egen virkelighed.
3. Du skal øve dig på at fremføre dine historier inden din optræden, sådan at du kan fortælle uden manuskript.
4. Hvis det giver mening for dine historier, må du gøre brug af én rekvisit.

Læs mere under vores tips til storytelling.

SHOWETS FORLØB

Der er maks 10 historiefortællere per show. Hvis pladserne er fyldt ud, når vi modtager din tilmelding,  tilbyder vi dig at komme i ‘hatten’. Du kan i så fald blive udtrukket som bonus-fortæller. Vi refunderer selvfølgelig din billet, hvis du har bidraget med din historie.

Publikum stemmer på den fortæller, som de mener, har fortalt den bedste historie.

Vinderen inviterer vi til GRAND Slam d. 8. december med alle årets vindere i december. Her er hovedpræmien en rejse for to til Island sponsoreret af KulturRetur A/S.

.

STORYTELLING TIPS

KEND DIN HISTORIE UDEN AD

Papir eller noter er ikke tilladt på scenen. Kend din historie godt nok til, at du også kan nyde at fortælle den.

HAV NOGET PÅ SPIL

Hvorfor er det, der sker i historien vigtigt for dig? Hvis du ikke kan svare på dette, må du finde på en ny historie.

START I HANDLINGEN

Hav en rigtig god start på din historie, som ridser dét op, du har på spil, eller som fanger publikums opmærksomhed på anden vis.

UNDGÅ VÆVENDE SLUTNINGER

Din sidste sætning bør stå helt klar i dit hoved inden du begynder at fortælle – husk, hvor du vil hen med din historie.

INGEN STAND-UP

Vi kan godt lide sjove mennesker, men de skal fortælle historier – ikke jokes. Til Story Slam er alle historier tilladt – sjove, sørgelige, tragiske, humoristiske: Bare det er historier.

(Ovenstående er uddrag hentet og oversat fra “Storytelling Tips”//The Moth)