STORY SLAM

StorySlam i foråret 2017 er 2. febuar, 2. marts og 15. maj.

Koncept hentet hjem fra New York

Se, oplev, hør eller fortæl selv når Teater Katapult i foråret 2017 igen åbner dørene for Story Slam – en konkurrence i historiefortælling stærkt inspireret af newyorker-fænomenet The Moth.

Publikum deltager ved at heppe og stemme på deres favorit. Seks historiefortællere optræder med to historier hver. Historier, som ikke må vare længere end 5 minutter.

Vi glæder os til at høre flere sjove, rørende, alvorlige og skæve historier til Katapults Story Slam. Til hver slam udkårer publikum en vinder, som vi inviterer med som optrædende til Grand SLAM i december. Aarhus’ bedste historiefortæller vinder en rejse for to til Island sponsoreret af KulturRetur A/S. 

PRIS OG BILLETSALG

Billet inkl. dåseøl: 60,-. Køb din billet i døren. Det er ikke muligt at forudbestille billetter (Medbring kontanter).

Billetsalget starter kl. 19.45 ved døren ind til Katapults teatersal på Godsbanen. Showet går igang kl. 20.00.

DET VIL DU OPLEVE

Som publikum får du en inspirerende, sjov og underholdende aften på Teater Katapult. Det er selvfølgelig de optrædende historiefortællere, som er i centrum. Men du har, som publikum, også en central rolle i forhold til at skabe en hyggelig og sjov stemning.

Story Slam er en konkurrence – og du er dommeren. Du får virkelige historier serveret – live – og skal være med til at bestemme, hvem der har fortalt og formidlet den bedste historie inden for tidsrammen på 5 minutter. Værtenerne er hhv. Thomas Kirk og Holger Østergaard.

Katapult har været i New York, hvor The Moth, en konkurrence i historiefortælling, er utroligt populært hos alle aldre og hudfarver. Den stemning og gejst, som vi oplevede på The Bitter End Bar vil vi frygtelig gerne genskabe i Aarhus – sammen med dig. Kom i den rette stemning, og se eksempler på historiefortælling fra The Moth.