BESTIL BILLETTER

1. – 30. september

OM HUMAN NATURE

I forbindelse med Kulturhovedstad 2017 har Teater Katapult i samarbejde med dramatiker Line Mørkeby og instruktør Petra Berg Holbek udviklet projektet HUman NAture. Med brug af 3D lyd gentænker HUman NAture teaterforestillingen. Så snart du har sat dig til rette i salen, bliver du udstyret med hovedtelefoner og kommer ind i et teater- og lydunivers, der stimulerer dine sanser sammen med publikum. Forestillingen peger på det moderne menneskes brudte forbindelse til den natur, vi selv er en del af. Nukâka Coster-Waldau spiller kvinden med mand og barn, der mærker den brudte forbindelse og søger at genskabe den. I et krydsfelt mellem sit etablerede liv, et nyt bekendtskab og sanselige møder med naturen, kommer hun – og vi – lidt tættere på vores natur. Med 3D lyd er det som om, vi selv er i naturen, i skuespillernes hoveder. Og vi kommer helt tæt på: hvisken i øret, kriblende myrer på visne blade, bækkens rislen, skovens dybe… Dramatiker Line Mørkeby, sceneinstruktør Petra Berg Holbek og Teater Katapults idé til dette projekt er vokset ud af en gryende skepsis over for os selv som mennesker. Marius-sagaen i KBHs Zoo var ’dråben’. Er vi i civilisationens navn blevet fremmedgjort over for naturen? Har vi helt mistet forbindelsen til den jord, vi kommer fra, og som vi er dybt afhængige af? Kan det være én af de væsentligste årsager til de mange kriser verden står overfor i dag? Er der behov for, at vi bliver mere vågne og anerkender forbundetheden og al skabelse i naturen som noget dyrebart?

Teater Katapult har indgået et unikt samarbejde med biografen Apollon i Struer. Det betyder, at forestillingen bliver live streamet fra Teater Katapult til biografen i Struer fra den 12.-16. september.

Æ Skawmand
Teater Katapult producerer desuden en AudioMove i relation til forestillingen. Den tager dig med ind i hovedet på Æ Skawmand – med din mobiltelefon og et sæt høretelefoner – og på en tur rundt i hans fodspor ved Oddesund nær Struer, hvor han færdedes i første halvdel af 1900-tallet. Projektet er en personlig fortælling i 3D lyd om ‘Æ Skawmand’, der kom til egnen med et skab, som han placerede i et krat ved vandet. Her boede han i skabet og levede i pagt med naturen. Oplevelsen knytter bånd til den unikke 3D lyd-forestilling HUman NAture, der spiller på Katapult i Aarhus.

OM BINAURAL LYD

Binaural lyd er ikke noget nyt. Binaurale optagelser af lyd, som skaber den fantastiske fornemmelse af 3D lyd for den som lytter til den gennem hovedtelefoner, har eksisteret i en eller anden form siden slutningen 1800 tallet. Det blev brugt til at transmittere teater- eller operaforestillinger over telefonlinier. Det der imidlertid er forholdsvis nyt er, at det nu er begyndt at blive brugt i teatre, hvor 3D lyden fungerer langt bedre og mere effektivt gennem høretelefoner end gennem højtalere.

Anvendelsen af binaural lyd er for at skabe en bro over den afstand, der kan være mellem publikum og det, de ser visuelt på scenen. Men der er nogle udfordringer ved det, som vi vil forsøge at overkomme. Synet er ligesom først i hierakiet. Alle andre sanser forsøger at hæfte sig på ift. hvad man ser. Lyd er ikke en ligeså præcis ting, som synet er. Når man ser på noget, kan man blive enige om en klar forskel mellem ex. et hus og et træ, hvorimod det er langt mere subjektivt mht. lyd omkring hvor det kommer fra og hvad det er. Derfor vil HUman NAture også lege med totalt mørke, og vil i øvrigt ikke overgøre det visuelle i iscenesættelsen. Vi vil ændre hierakiet helt og dermed skabe billeder via lyd. Berøvet fra andre sanser, vil publikum blive meget sensitive overfor lyd. Så enkle visuelle billeder og et stærkt lydunivers.

Effekter som naturlyde, at tro at ham, der sidder bagved dig snakker eller etc. etc.

Udfordringer: Folks opfattelse af ting i rummet, kan kun kapere 3 forskellige ting i et 3D lydmiljø og vide hvor de kommer fra. Derfor er det vigtigt at holde det simpelt og ikke gøre for meget på én gang. Og det er utrolig vigtigt at bruge højkvalitets optageudstyr for at skabe den bedste 3D oplevelse.

Så hvad gør denne teknologi så fantastisk for teatergængere?

  1. Publikum får fornemmelsen af at blive båret op på scenen. En tæt relation mellem publikum og det, de ser på scenen selv ved et stort antal publikummer. En skuespiller kan hviske ind i alle publikummers øre, eller udvalgte publikummer ex.
  2. Det er en fantastisk magisk mulighed for at transportere publikum og placere dem i forskellige omgivelser. Rummet vi befinder os i plus en/flere reelle verdener eller drømmeverdener.
  3. Den lokkende fornemmelse for publikum, da de kan fordybe sig mere i oplevelsen. Det er som at være der selv 100%. Det kan optimalt set få publikum til at glemme deres distance til fiktionen og glide ind i den uden filter.

[/fullwidth]