Vølvens spådom

­
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vølvens Spådom

– en teaterforestilling i papir

Show_icon_ticket_100px

BESTIL BILLETTER

25. – 29. april

Verden vakler.

Konflikten mellem de to Gudeslægter Aserne og Vanerne er på sit højeste, og Odin opsøger den alvidende Vølve for at få viden om fremtiden.

Hun opruller et skrækscenarie om hvordan alle aftaler brydes, slægt rejser sig mod slægt og alt går i opløsning, selv guderne må gå under i kampen mod uhyrerne Fenrisulven og Midgårsormen.

Men så rejser der sig en ny jord– vi får en chance til.

Vølvens spådom er et mere end 1000 år gammelt islandsk digt, nedskrevet o. år 1200 efter en mundtlig overlevering som er langt ældre. I korte, knappe strofer skildres verdens skabelse, undergang og genfødelse gennem de gamle nordiske guders indbyrdes stridigheder, et stof der siden har givet grundlag for nogle af litteraturens store fortællinger.

Det er denne storslåede – og på sin vis meget nutidige – vision af verden Papirteatret Meklenborg giver en billedmæssig udformning. Vi starter i den nordiske mytologi, men da Vølven begynder at forudsige fremtiden, bevæger billederne sig umærkeligt fremad i tid, og vi slutter i en form for nutid med 11. september in mente.

Forestillingen rummer ingen dialog, men kun selve digtet i Suzanne Brøggers mundrette nutidsgendigtning, som hun selv har indtalt. Hele tre scenografer med tilknytning til DR har bidraget til den frugtbare kombination af fortid, nutid og fremtid: Marianne Junge (scenograf på ”Killer Joe” og ”Cooking with Elvis ”, Svalegangen)  har medvirket til udviklingen af konceptet, Nanna Ernst har tegnet de atmosfærefyldte dekorationer og Susanne Thrane figurerne fra fortid og nutid.

Papirteatret Meklenborg  har iscenesat hele forløbet og står for fremførelsen. Det aarhusianske orkester Undertow (Ib Wulff,  Johannes Grønager, Søren Mortensen,  Svend Eeg) har skabt hel ny hybrid-musik og hele lydsiden er udviklet af Arthur Lydstudie.

Forestillingen er støttet af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje. 

Show_icon_cast_100pxMEDVIRKENDE

Indtaling og gendigtning: Susanne Brøgger

Scenografer: Marianne JungeNanna Ernst og Susanne Thrane

Musik: Undertow

Lydside: Arthur Lydstudie

Iscenesættelse og producent: Papirteatret Meklenborg

Forestillingen er støttet af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje. 

Show_icon_price_100pxPRIS

Inkl. gebyr

Standard: 90,-

Årskortholdere: 50,-

Show_icon_clock_100px 40 min.

Show_icon_place_100px Teater Katapult

Show_icon_ticket_100px

BESTIL BILLETTER